23948sdkhjf

Byggenyt

REGION NORDJYLLAND

BRØNDERSLEV: Brønderslev Byråd siger nu ja til at støtte byggeriet af 34 lejligheder på Falck-grunden i Brønderslev, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Boligselskabet Nordjylland og tømrermester Arne Andersen, Vrå, står bag byggeprojektet.

REGION MIDTJYLLAND

AARHUS: Magistraten i Aarhus tiltrådte forleden et forslag til en ny lokalplan, som skal sikre ny udvikling for byområdet ved Vejlby Ringvej og Bryggervej.

Forslag til lokalplan 928 er udarbejdet af Aarhus Kommune i samarbejde med en privat ejendomsudvikler, Bryg K/S.

Området ligger overfor Veri Centret og har en størrelse på cirka 129.000 kvm. Det er planen at området primært skal rumme boliger, blandt andet ungdomsboliger til over 1000 studerende, men også erhverv, daginstitution og detailhandel.

I lokalplanområdet ejer Aarhus Kommune og den private ejendomsudvikler størstedelen af ejendommene. Én ejendom er ejet af tredjemand og rummer i dag Hells Angels afdeling i Aarhus. Aarhus Kommune er klar til at ekspropriere den pågældende rockerejendom, såfremt det ikke er muligt for ejendomsudvikleren at indgå en aftale med rockerne om køb af ejendommen, skriver Aarhus Kommune på sin hjemmeside.

I den konkrete sag har ejendomsudvikleren oplyst, at denne ikke ser økonomisk mulighed for at realisere lokalplanforslaget uden inddragelse af den pågældende ejendom.

HOLSTEBRO: Lystanlægget i Holstebro skal have nye omklædningsfaciliteter. Der er lavet tegninger til nye og moderne omklædningsfaciliteter ved friluftsscenen i Lystanlægget, og jagten på de 1,5 mio. kroner, som det koster at bygge de nye rum, er gået ind, skriver Dagbladet Holstebro.

Søren Andersen Arkitekter står bag tegningerne.

RINGKØBING: Ringkøbing-Skjern Kommune har offentliggjort et forslag til lokalplan for et område ved Holmegaardsvej i Ringkøbing, som blandt andet åbner mulighed for at etablere boliger, hvor patienter fra psykiatrisk behandling kan udsluses til egen bolig. Der bliver tale om et erstatningsbyggeri for Satelitten på Blomstervænget.

Der er allerede tilknyttet en rådgiver til projektet, og den håndværksmæssige del af projektet bliver ifølge planerne udbudt i april næste år. Byggeriet, som skal rumme to gange seks lejligheder med henholdsvis et og to rum, skal efter planen stå færdigt i august 2015.

Lokalplanomårdet udlægges til offentligt formål med mulighed for at etablere boliger samt erhverv i form af klinikker, kontore og/eller liberale erhverv uden væsentlig miljøpåvirkninger.

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSBERG: Frederiksberg Kommunalbestyrelse har vedtaget lokalplan 185 for et område ved Bernhard Bangs Allé og Grøndalen endeligt.

Lokalplanen omfatter ejendommen Bernhard Bangs Allé 43–45 og den sydlige del af Grøndalen, og den skal muliggøre en udbygning af området med et aktivitetscenter, en svømmehal og en idrætshal samt dertil knyttede funktioner, ligesom der åbnes mulighed for en eventuel fremtidig udvidelse af svømme- og idrætshallen. Endvidere åbnes mulighed for etablering af en landskabsmæssig sammenhæng fra Bernhard Bangs Allé over BBA-grunden og Grøndalen via stibroen over metrolinjen til det kommende kultur- og bevægelseshus KU.BE – og Flintholm-området i det hele taget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105