Realkredit: Fra august 2012 til januar 2013 har udenlandske investorer øget deres beholdning af danske realkreditobligationer med 113,5 mia. kroner. Bag stigningen ligger et stort opkøb af realkreditobligationer svarende til 112,2 mia. kroner, mens de resterende 1,4 mia. kroner skyldes en værditilvækst fra kursstigninger. Det viser dagens tal fra Nationalbankens værdipapirsstatistik for januar 2013. Samlet set er udlandets beholdning steget med 156,8 mia. kroner.