Bjerg Arkitektur fejrer jubilæum med omdannelse til partnerskab.
Sådan lød det forleden i en professionelt opsat pressemeddelelse fra arkitektvirksomheden.
Egentlig er det lidt af en tilsnigelse at tale om 25-års jubilæum, for reelt er det 65 år siden, at Kjeld Bjergs far, arkitekt og bygmester Villiam Pedersen i 1947 lagde de første hjørnesten til Bjerg Arkitektur, der siden stiftelsen i oktober 1987 med et konstant blik for nye teknologier og bæredygtigt byggeri under ledelse af arkitekt MAA Kjeld Bjerg har udviklet sig - ifølge dem selv - til et af landets førende bæredygtige arkitektfirmaer.