23948sdkhjf

Flådestyring giver helt nye muligheder

Den teknologiske udvikling går stærkt, og begrebet maskinstyring giver helt ny mening. Volvo Entreprenørmaskiner er med på forkant med Caretrack-systemet
Maskinstyring er i dag et begreb, som er væsentligt udvidet i forhold til hvad det var for blot få år siden. I dag handler det i langt højere grad om at udvikle software til at styre det med, end det handler om at tilpasse maskinen. Fordelene ved at have maskinstyring kan også indbefatte flådestyring, og det vil så udvide begrebet til at have den fulde kontrol med, hvad maskinerne rent faktisk foretager sig, om de gør det på rette tid og sted og med den retmæssige fører ved styregrejerne.

Lidt med i bagagen

Volvo Entreprenørmaskiner har selvfølgelig fordelen af at man har en stor lastvognsdivision, hvor flådestyring er et must for at kunne klare sig i den benhårde internationale konkurrence.

En række af elementerne fra disse systemer er videreudviklet til at kunne fungere på entreprenørmaskiner, og her kommer så den store fordel, nemlig en meget brugervenlig platform at arbejde med.

Som værten i DR-programmet “So Ein Ding" Nicolai Sonne nok ville sige, så er det software det handler om, for systemet bruges ganske enkelt ikke nok, hvis det er for besværligt.

Og mulighederne er mange. Det er ikke længere kun tyveri, der kan forhindres ved at have en lille sender/modtager indbygget i maskinen. Stort set alle maskinens funktioner kan i dag monitoreres, og det betyder at man kan begynde at regne ud fra et driftsøkonomisk synspunkt, både når man skal købe maskinen, men også når den skal udskiftes, eller alternativt serviceres.

Totaløkonomi tæller

Sådanne totaløkonomiske beregninger breder sig nu også i entreprenørsektoren, og det kan godt vende billedet af, hvad man egentligt troede ville være det mest fornuftige at gøre. Hvor det ud fra en enkel prisvurdering af brugtsalg, byttepris mv. kan se ud på én måde, så kan det se ganske anderledes ud, hvis man anlægger en totaløkonomisk betragtning ud fra de data, der kan indsamles fra systemet.

Med andre ord er CareTrack, som Volvo Entreprenørmaskiner kalder sit system, med til at effektivisere driften, og dermed øge bundlinien.

Betragtningerne er mange, men alene en planlægning af brændstofindkøb, serviceintervaller, diverse udskiftninger og ikke mindst også den almindelige driftsplanlægning, er altsammen med til at øge fokus på driften.

- Det betyder til gengæld også, at vi som maskinhandlere skal kunne regne på en anden måde, og det er noget vi arbejder seriøst med i takt med at systemet udvikles, siger salgschef hos Volvo Entreprenørmaskiner, Jens Ejsing til Licitationen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094