23948sdkhjf

Lejen er stabiliseret i hovedstaden

Udbudslejen på erhvervslejemål er stabiliseret på et attraktivt niveau i Region Hovedstaden, viser nye tal
Finanskrisen har skabt en uhensigtsmæssig immobilitet på markedet for erhvervslejemål.

Men lige nu er tiden gunstig for virksomhederne til at overveje, om de har en effektiv udnyttelse af deres lejemål.

Nye tal fra Udbudsstatistikken fra erhvervsejendomsportalen Oline.dk viser, at kvadratmeterpriserne er stabiliseret for erhvervslejemål i Region Hovedstaden og næppe bliver væsentligt lavere de kommende år. Virksomhederne har med andre ord en kærkommen mulighed for at finde det ideelle lejemål.

Et lavere niveau

Udbudspriserne i perioden fra 2007 til 2013 viser, at finanskrisen har sat sit tydelige præg på markedet for udlejning for erhvervsejendomme, men samtidig viser udbudsstatistikken også, at markedet allerede har priserne stabiliseret sig på et lavere niveau end før finanskrisen.

Udbudspriserne har samlet set været stabile i hele landet i en periode på mere end et år.

Prisen for kontorlejemål i Region Hovedstaden er siden finanskrisen faldet lokalt mellem 1-16 procent, og er i dag stabiliseret på et niveau mellem 727-1231 kroner pr. kvm.

Mens prisen for butikslokaler i samme periode er faldet mellem 17-28 procent og har lokalt fundet et niveau mellem 867-1249 kroner pr. kvm.

Lokalt fald

Udbudsprisen for lokaler til lager og produktion oplevede et lokalt fald på mellem 7-18 procent og har fundet et niveau mellem 398-468 kroner pr. kvm.

- De parametre, der lå til grund for virksomhedernes valg af erhvervslejemål, har givetvis ændre sig fra før finanskrisen. Virksomhederne har af samme årsag måske ikke i dag den mest effektive udnyttelse af de kvadratmeter de har til rådighed. Vi oplever, at immobiliteten på lejemarkedet både har skabt virksomheder med for meget plads og andre der allerede har udfordringer med hensyn til fremtidige vækstplaner, siger Oline.dk’s direktør, Jesper Storm Hansen.

Virksomhederne har i en periode været tilbageholdende med at finde nye lejemål. Det har blandt andet haft den betydning, at de i dag sidder med et lejemål, der af den ene eller anden årsag ikke er tilpasset deres reelle behov, eller de betaler en høj kvadratmeterpris i forhold til markedsniveauet.

Oline.dk er Danmarks største portal for udlejning af erhvervslejemål.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11