Konkurrence i bakgear
Set i det lys er det topmålet af politisk hykleri, når ledende politikere i regeringspartierne med statsministeren i spidsen gang på gang kritiserer de private virksomheder for manglende konkurrence.
Er der et område i dansk økonomi, hvor der mangler konkurrence, er det den offentlige sektor: Skatteyderne kunne spare milliarder af kroner, hvis ikke det var fordi, politikerne holder hånden over de offentligt ansattes opgaver. Dermed ikke sagt, at konkurrencen på det private marked ikke kan være bedre. Men det er en god regel, at man skal feje foran egen dør, før man kritiserer andre. Regeringen har siden sin tiltræden, både ved at fjerne kravet om en bestemt mængde konkurrenceudsættelse, og ved at give kommunerne større mulighed for at løse opgaver hen over kommunegrænserne, fjernet konkurrenceincitamenter i den offentlige sektor.
Dansk Byggeris erhvervspolitiske chef peger på, at allerede næste år vil vi, hvis ikke tendensen vender, opleve faldende konkurrenceudsættelse. Det er blåøjet af Margrethe Vestager og resten af regeringen at tro, at man ved at overlade det til kommunerne selv at bestemme hvor meget, der skal udliciteres, kan øge konkurrenceudsættelsesgraden.
Det er langt nemlig hen ad vejen embedsmændene ude i kommunerne, der reelt styrer økonomien og kommer med oplæg til, hvor der kan spares. Kommunalpolitikerne er alt for ofte svage i forhold til forvaltningen, og derfor skal man ikke forvente øget fokus på udlicitering, med mindre der centralt stilles krav. Der er behov for en seriøs drøftelse af, hvilke opgaver i det danske samfund, der nødvendigvis skal løses af det offentlige, og hvilke opgaver det private erhvervsliv kan løse på et konkurrencepræget marked.
