Arbejde på asbestgrund skal kunne dokumenteres

De måske op til 1.000 bygningsarbejdere, der har arbejdet på byggepladsen på den tidligere eternitgrund i Aalborg siden 2009, da de første jordarbejder begyndte, skal have deres beskæftigelse på grunden dokumenteret i et centralt register.

Sådan lyder kravet fra deres faglige organisationer og anbefalingen fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg.

Baggrunden er, at arbejderne kan være blevet udsat for livsfarlige asbestfibre fra den asbestholdige jord, og at de asbestrelaterede sygdomme kan opstå op til 50 år efter udsættelse for asbest,

Ganske vist har arbejdsgiveren pligt til at registrere de ansatte i en særlig protokol med angivelse af arten og varigheden, men erfaringen er, at denne registrering ikke altid foretages.

- Der er brug for en samordnet indsats, så det altid vil kunne dokumenteres, at en person har haft beskæftigelse på Eternitgrunden. Det er naturligvis dybt ulykkeligt, hvis nogen bliver syge af at have arbejdet på Eternitgrunden, men det vil gøre ondt være, hvis det ikke kan dokumenteres, at de har arbejdet på den asbestholdige byggeplads. Derfor er der behov for en central og offentlig registrering, siger Reidar Kogstad, formand for Byggefagenes Samvirke i Aalborg.

Ledende overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg Sigve Christensen er enig i, at en central registrering er en god ide.

- Det bedste er en database, hvor folk selv er i stand til at tjekke, at deres arbejde med asbest er registreret korrekt, siger han.

Sigve Christensen understreger imidlertid, at arbejdsgiveren har pligt til at føre en meget præcis protokol over ansatte, der har arbejdet med og eventuelt er blevet udsat for asbest. Det skal fremgå, hvilket arbejde, den pågældende har udført, der skal foretages et skøn over udsættelsen for asbest, brugen af værnemidler og om hvornår den pågældende er sant og eventuelt fratrådt.

Protokollen skal opbevares i mindst 40 år, efter at asbestudsættelsen er ophørt. Ved virksomhedens ophør, skal protokollen sendes til Arbejdstilsynet.

- Erfaringen er imidlertid, at nok ikke er i alle tilfælde, at arbejdsgiverne får foretaget registyrering, og der er også visse gråzoner med hensyn til registrering, og derfor er der sund fornuft i forslaget om en central registrering, siger Sigve Christensen.

Ansatte, der arbejder med eller har arbejdet med asbest, har ret til en helbredsundersøgelse hos en specialist hvert tredje år. Resultatet af sådanne undersøgelse og baggrunden for dem, skal også opbevares i 40 år.

- Kravet er imidlertid meningsløst, idet man ikke kan lave forebyggende undersøgelser, når det gælder lungehindekræft og asbestose. I værste fald giver det falsk tryghed, i bedste fald betyder det ingenting og er spild af penge, mener den ledende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg.

Reidar Kogstad opfordrer Arbejdstilsynet til at aktivt at bidrage til, at der skabes et centralt og offentligt register.

- Alle parter har en interesse i at der bliver fælles retningslinjer. Det er ikke nok at læne sig tilbage og sige, at det er arbejdsgiverens ansvar, hvis det ikke bliver løftet i alle tilfælde. Hvis myndighederne ikke vil spille med, må vi selv foretage registreringen og gemme oplysningerne, siger han.

Reidar Kogstad skønner, at op mod 1.000 personer har været beskæftiget på grunden siden 2009.