Konkursramt tømmerhandel er solgt
Arnold D. i Midtjylland er solgt til Vorup Tømmerhandel
Som omtalt i Licitationen - Byggeriets Dagblad gik Arnold D. konkurs i sidste uge, og siden da har kurator, advokat Birgitte Jørgensen, og de hidtidige ejere af Arnold D., søskendetrioen Jørgen, Birgit og Per Kristensen, arbejdet på at finde en køber. Derfor holdt konkursboet de tre butikker i Møldrup, Farsø og Sunds åbne.
Medejere
Med overtagelsen kan forretningerne fortsætte uændret, og alle medarbejdere er sikret deres arbejde.
Ifølge Jørgen Kristensen er der lavet et nyt selskab, hvor han, Birgit og Per Kristensen tilsammen kommer til at eje 25 procent, mens Vorup Tømmerhandel ejer 75 procent,
Alle tre søskende fortsætter ligeledes i deres nuværende job med Jørgen D. Kristensen som direktør.
Der er endnu ikke noget overblik over, hvor stor gælden er i konkursboet, men ifølge kuratoren kan det ikke undgås, at kreditorerne taber et millionbeløb.