23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kontroversiel – men aldrig ligegyldig

Kontroversiel debattør og markant iværksætter. Det er de nøgleord, som Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn fremhæver i sin motivation for foreningens udnævnelse af direktør Asger Aamund som Æreshåndværker.

Under den traditionsrige medaljefest på Københavns Rådhus i aftes kunne Asger Aamund indskrive sig blandt de markante personligheder, der har udvist – som det hedder i grundteksten for Årets Æreshåndværker – “indlevelse, vedholdende flid, tilegnelse af kundskaber, moralsk holdning og personlig styrke".

Med medaljefesten, der blev overværet af Hendes Majestæt Dronningen og et tusindtalligt publikum, hædrer det københavnske håndværk og de tekniske skoler de dygtigste nyudlærte svende med bronze- og sølvmedaljer.

Asger Aamund er født i 1940, dimitterede fra Handelshøjskolen i København (CBS) som HA i 1966 og har gennem årene varetaget en lang række lederstillinger både i ind- og udland, inden han i 1990’erne etablerede sig inden for biotek-branchen.

Han er herudover engageret i en række bestyrelser – lige fra Verdensnaturfonden WWF til mediekoncernen Modern Times Group.

Med Æreshåndværkertitlen følger et Æreshåndværkerbrev og en sølvmedalje som den, der overrækkes de unge håndværkere for særligt fremragende svendestykke. Æreshåndværkeren er livsvarigt medlem af Haandværkerforeningen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095