Sommerens enorme regnmængder har skabt travlhed i installationsbranchen. Både i forhold til konkrete reparationsopgaver, men også fordi et stort antal danskere investerer i forebyggende installationer som for eksempel højvandslukker og tilbageløbsstop. Det viser en rundspørge blandt landets installatører, som Tekniq har foretaget.
I rundspørgen svarer 41 procent af installatørerne, at sommerens store nedbørsmængder har skabt mere arbejde installatørerne, som har oplevet en ordrestigning, anslår, at der gennemsnitligt er en ordrestigning på 9,1 procent. Stigningen for den samlede branche er tre procent.
Elvirksomhederne har hovedsageligt foretaget reparationer, men hos vvs-virksomhederne er ordrene ligeligt fordelt mellem reparationer og forebyggende tiltag. Blandt andet har hele 21 procent af virksomhederne installeret højvandslukkere, som i gennemsnit koster 20.000 til 30.000 kroner at få installeret.