Arkitekten har stadig de bedste kort
At arkitekterne er ved at spille sig rådgiverkortet af hænde til fordel for ingeniørerne især, men også for entreprenører og materialeleverandører.
Dén vurdering er jeg helt uforstående over for, men er i øvrigt enig med Licitationen - Byggeriets Dagblad i, at en sådan udvikling i givet fald ikke er ønskelig.
Sandt nok udbydes og gennemføres mange – efter min mening for mange - byggeopgaver fortsat i totalentreprise, hvor arkitekten ikke er bygherrens, men entreprenørens rådgiver. Men det samme gælder for de projekterende ingeniører, og det har i sagens natur intet at gøre med, at man spiller sine kort af hænde, men er et grundvilkår ved denne model for organisering af en byggesag.
Til gengæld er det positivt, at totalrådgivning, ofte med arkitekten som ledende part, er en rådgivningsform, der værdsættes og anvendes mere og mere. Det gælder eksempelvis de nye storhospitaler, skole- og institutionsbyggeri, ældre- og plejeboliger, kulturbyggeri og en lang række andre, offentlige byggeprojekter.
Tendensen afspejler, at byggeri i dag er mere komplekst at projektere og realisere end nogensinde.
Trin for trin skærpes kravene til byggeriet, for eksempel hvad angår tilgængelighed, energi- og indeklimaløsninger, miljøpåvirkninger og tilsvarende.
I samspil med den løbende udvikling af, og viden om, byggeriets teknologi og processer fører dette i retning mod en voksende specialisering, og byggeopgaver i dag involverer typisk flere parter og flere personer end tidligere, både på rådgiver- og på bygherreside.
Hermed øges også behovet for overblik, koordination og procesledelse for en helhedsorienteret tilgang til det at designe, projektere og gennemføre byggeri og for at sammenfatte komplekse programmer i meningsfulde helheder - netop hvad arkitekter er uddannet og trænet i.
Derfor har arkitekterne gode kort på hånden i forhold til at fastholde og udbygge deres rolle som rådgivere.
