Ved projekteringen af et byggeri kan skabes forskellige muligheder for at tilbyde beboerne individuelle boliger, der også kan ændres efter indflytning.
Individuelt tilvalg er utvivlsomt den mest synlige og succesfulde mulighed såvel ved indflytning som senere. Oplagte eksempler er køkkener og skabe. Derimod synes fleksible konstruktioner, der mere radikalt kan ændre bygningen, kun at blive udnyttet ved indflytning og ikke senere. Det drejer sig eksempelvis om ændringer i fælles arealer, ny boligudformning, andre planløsninger og flytning af facade.