23948sdkhjf

Klagesag prøves ved EU-domstol

Banedanmarks beslutning om at give kæmpekontrakt til Aarsleff, der formelt ikke var prækvalificeret, skal prøves ved EU-domstolen, fordi det er af principiel betydning
EU-domstolen skal afgøre, om Banedanmark forbrød sig mod EU-retten, da man i december sidste år valgte at tildele en milliardordre på den nye jernbanestrækning København-Ringsted til Per Aarsleff A/S, som formelt ikke var prækvalificeret.

Klagenævnet for Udbud har i en foreløbig kendelse 28. januar i år slået fast, at Banedanmark har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet i forsyningsvirksomhedsdirektivet. Det er dette spørgsmål, der nu skal prøves ved EU-domstolen.

Det er den danske stat, der ønsker at få spørgsmålet prøvet ved EU-domstolen i Luxembourg.

- Vi er ikke enige i Klagenævnets vurdering og mener samtidig, at sagen er af principiel betydning, siger Kristian Hartlev, partner hos Kammeradvokaten, statens advokat.

Klager fik medhold

Sagen er den, at Banedanmark i foråret 2013 til projektets største enkeltentreprise blandt andre prækvalificerede et joint venture bestående af Aarsleff og Pihl. Da sidstnævnte krakkede i august, lod Banedanmark, blandt andet efter råd fra Kammeradvokaten, Per Aarsleff A/S fortsætte i den videre udbudsproces, som sluttede med, at Aarsleff afgav bedste tilbud og fik tildelt ordren på knap en mia. kroner.

Det fik MT Højgaard/Züblin, der som joint venture afgav næstbedste tilbud, til at indbringe sagen for Klagenævnet for Udbud, hvor de fik medhold i de væsentligste påstande. Klagenævnet slog således i sin foreløbige delkendelse fast, at Banedanmark sandsynligvis har handlet i strid med forsyningsvirksomhedsdirektivets principper om ligebehandling og gennemsigtighed ved at tillade, at Per Aarsleff A/S deltog i udbuddet i stedet for joint venture konsortiet Pihl-Aarsleff.

Trods klagenævnets foreløbige vurdering har Banedanmark fastholdt kontrakten til Aarsleff, hvilket delkendelsen gav mulighed for, da klagenævnet ikke tillagde klagen opsættende virkning.

Betydning for markedet

Det skyldes ikke mindst hensynet til lignende sager i fremtiden, at sagen nu skal prøves ved EU-domstolen.

- For det første er vi ikke enig i Klagenævnets vurdering. Der er ingen tilbudsgivere, der er blevet snydt, og der har efter vores mening været fuld gennemsigtighed i processen, siger Kristian Hartlev.

Han mener samtidig, at det ville have været ude af proportioner at smide Aarsleff ud af konkurrencen, da det må lægges til grund, at Aarsleff også ville være blevet prækvalificeret, hvis selskabet havde søgt alene uden Pihl.

- For det andet så har afgørelsen stor betydning for markedet. Der er en lang række store infrastrukturprojekter på vej i Danmark de kommende år, hvor der bliver deltagelse fra en række konsortiedannelser og hvor der undervejs kan ske ændringer i konsortierne, blandt andet som følge af konkurs, omstruktureringer og lignende. Derfor er det af stor vigtighed at få afklaret situationer, hvor der er virksomheder i konsortierne tilbage, som opfylder betingelserne for at blive prækvalificeret alene, akkurat som i tilfældet Aarsleff. Formålet med udbudsreglerne er ikke at gøre konkurrencen smallere men det modsatte. Derfor er vigtigt at få en fortolkning af, hvad der ligger i ligebehandlingsprincippet i forsyningsvirksomhedsdirektivet, siger Kristian Hartlev.

Stor interesse

I Banedanmark er der tilfredshed med, at sagen nu prøves i EU-systemet.

- Det er i allerhøjeste grad i vores interesse at få en afgørelse fra EU-domstolen, både bagudrettet og fremadrettet, siger kontraktchef Niels Sørensen.

- Bagud, fordi vi ikke mener, at vi har handlet forkert i den konkrete sag, hvor vi er mødt med et stort erstatningskrav, fremad fordi vi risikerer at komme i lignende situationer i fremtiden, siger Niels Sørensen.

Sagen sat på pause

Et særligt EU-embedsmandsudvalg med Justitsministeriet som formand har tiltrådt, at EU-domstolen spørges om, hvordan ligebehandlingsprincippet skal fortolkes i en situation som den foreliggende.

Klagenævnet for Udbud har godkendt anmodningen og har derfor sat sagen på pause. Der kommer således først en endelig kendelse efter der er afsagt dom ved EU-domstolen.

Kristian Hartlev forventer, at der kan gå cirka halvandet år, inden der ligger en dom fra EU-domstolen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.32