Jesper Salskov Jensen, direktør hos Velux Danmark, er fuld af roser til energiprofilen på de nye ovenlysmoduler, der ifølge firmaet sætter nye standarder for energieffektivitet.
Det skyldes blandt andet anvendelse af et nyt såkaldt pultruderet kompositmateriale til profilerne.
- Vi har arbejdet mange år med kombinationer af træ og polyuretanmateriale, og har nu taget skiftet over i et kompositmateriale, der består af glasfiber og 20 procent polyuretan.