23948sdkhjf

Hver anden håndværker har droppet efterlønnen

Godt 20.000 efterlønsberettigede timelønnede i byggebranchen har sagt farvel til muligheden for efterløn
Hver anden håndværker har sagt farvel til efterlønnen. I alt godt 20.000 af byggeriets timelønnede har det seneste halve år valgt at hæve deres efterlønsopsparing.

Det viser helt friske opgørelser, som bygningsarbejdernes arbejdsløshedskasser har udarbejdet efter 1. oktober, hvor der var deadline for at få egne efterlønsbidrag udbetalt skattefrit.

- Det er udtryk for, at efterlønsordningen er stærkt forringet og at lønmodtagerne ikke stoler på Folketinget. Mange tror ikke, efterlønnen selv i den forringede udgave består om 15-20 år, og det kan man vel dybest ikke fortænke dem i, siger Max Mayer, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet.

Alene blandt Blik og Rørs efterlønsberettigede medlemmer har 57 procent valgt at få pengene udbetalt. I Byggefagenes Arbejdsløshedskasse, hvor vvs’erne og malere er medlem, har samlet 4.656 valgt at forlade efterlønsordningen. Det svarer til 51 procent af de efterlønsberettigede. Blandt malerne er fravalgsprocenten 49.

I El-fagets A-kasse har 5.980 medlemmer eller godt 50 procent bedt om pengene, mens det tilsvarende tal for Byggegruppen i 3F er godt 10.000 personer, svarende til 38 procent af dem, der fortsat havde ret til efterløn.

Samlet set betyder det som nævnt, at flere end 20.000 håndværkere og bygningsarbejdere det seneste halve år har farvel til deres efterlønsmulighed.

Meget overrasket

- Det er meget overraskende, at så mange vælger den mulighed. Det er ikke bare muligheden for efterløn, de har sagt farvel til, det er også muligheden for seniorjob, siger Ib Hansen, næstformand i Malerforbundet.

- Der er brugt mange ressourcer på at fortælle om konsekvenserne, og hver enkelt har kunnet lave deres egne beregninger, så man må håbe, at alle har tænkt beslutningen godt igennem. Det er jo en uigenkaldelig beslutning. Mange faktorer har uden tvivl spillet ind i medlemmernes valg, og for en del er der uden tvivl tale om at bruge pengene til at fjerne gæld, siger Ib Hansen.

Han vurderer også, at der er sket et dyk i den generelle tillid til, at ordningen fortsætter i nuværende skikkelse.

Manglende tro

Forretningsfører i El-fagets A-kasse Jørgen Have Poulsen tror også, at mange har valgt at få pengene udbetalt på grund af manglede tro på efterlønnens fremtid.

- Det seneste indgreb forringede ordningen væsentligt inden for en meget kort årrække, og jeg kan da godt forstå, hvis det indgreb betyder, at medlemmerne har mistet troen på at ordningen består i fremtiden. Men mange har været i tvivl, hvilket understreges af de mange henvendelser de sidste dage før deadline, siger Jørgen Have Poulsen.

Max Meyer, forbundsformand i Blik og Rør, tror ikke så meget, at det er aktuel økonomi, der har været afgørende for de fleste.

- Det er trist, at man har ødelagt en god ordning og samtidig skabt så megen mistro til ordningen, at medlemmer forlader den. Men det er jo også det, politikerne har ønsket. Nu må vi bare håbe, at folk har helbred til de flere år på arbejdsmarkedet, siger Max meyer.

De ældre bliver

Det er især medlemmer under 50 år, der vender ryggen til efterlønnen. I Byggefagenes A-kasse har godt 60 procent af medlemmerne under 50 ønsket at få pengene udbetalt, mens 22 procent af de efterlønsberettigede over 50 år har fået deres opsparing. Sagt på en anden måde bibeholder næsten otte af hver ti af de ældre efterlønnen. I 3F er det kun 16 procent af plus-50’erne, der har meldt sig ud.

- Det viser, at især de lidt ældre kan se fordelen i at blive i ordningen, uanset om de får brug for at gå på efterløn, siger Otto Nielsen a-kassesekretær i 3FA.

3FA har udbetalt i alt 3,9 mia. kroner, mens El-faget har udbetalt 282 mio. og Byggefagenes A-kasse 190 mio. kroner.

Samlet er udbetalt godt 26 mia. efterlønskroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093