23948sdkhjf

Pensionsmidler i Aarhus-ejendom

Industriens Pension investerer i sin første ejendom i Aarhus
Industriens Pension investerer 140 mio. kroner i en ny kontor- og domicilejendom, der er under opførelse i Skejby nord for Aarhus.

Ejendommen er på knap 12.000 kvm inklusiv parkeringskælder mv. og er udlejet på en kontrakt med 10 års uopsigelighed til EG A/S.

Industriens Pension overtager ejendommen foråret 2015, når den er færdigopført, og lejer er flyttet ind.

- Der er tale om en moderne, fleksibel og velbeliggende kvalitetsejendom med en god lejer og en lang lejekontrakt. Investeringen er med til at sikre vores kunder et godt og stabilt langsigtet afkast, siger Peter Frische, der er ejendomsinvesteringschef i Industriens Pension.

Første gang

Det er første gang Industriens Pension går ind i en direkte ejendomsinvestering i Aarhus.

Industriens Pension vil i de kommende år investere fem mia. kroner i danske ejendomme.

Sidste år gik selskabet ind som investor i landets første offentlig-private partnerskab på hospitalsområdet sammen med Region Sjælland og entreprenørvirksomheden KPC og investerede 120 mio. kr. i udbygningen af stråleterapien på Næstved Sygehus. Byggeriet er færdigt næste år.

- Det er meget tilfredsstillende, at vi med de nye byggeprojekter ikke alene kan sikre vores kunder et stabilt afkast i en lang periode, men også kan være med til at skabe byggeaktivitet til gavn for beskæftigelsen, siger Peter Frische.

Industriens Pension har på nuværende tidspunkt investeret 2,8 mia. kroner. i ejendomsfonde, primært i udlandet. Selskabets samlede investeringer udgør 118 mia. kroner.

Industriens Pension har gennem de seneste 10 år opnået et samlet afkast af investeringerne på 9,2 procent i gennemsnit om året.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109