23948sdkhjf

Mange danske bygninger egner sig til solceller

Knap 1,6 mio. danske bygninger har tage, der gør dem godt eller meget godt egnede til solceller viser en kortlægning
Knap 1,6 mio. bygninger har tagflader, som i et vist omfang er egnede til solceller.

Det mener i det mindste det tyske andelsenergiselskab Die Energigesellschafter eG, som har beregnet solenergipotentialet for Danmarks tage.

Analysen indeholder også forslag til, hvilke typer af solcelleanlæg der passer bedst til den enkelte bygning.

Hele kortlægningen er samlet på et interaktivt kort på hjemmesiden www.energyroof.dk. Her kan bygningsejere se, hvorledes deres ejendom kategoriseres. Mere detaljerede oplysninger om mulighederne for hver enkelt bygning er til salg via websitet.

- Vi har identificeres 1,59 mio. bygninger, som har tagflader, der enten egner sig godt eller meget godt til solenergi. Sammenlagt giver det et installationspotentiale på 14,7 GWp solcelleanlæg, siger Stephan Wilforth, direktør for det tyske selskab i en pressemeddelelse.

- Hvis halvdelen af disse anlæg rent faktisk blev realiseret, ville solcelleanlæggene producere det, som svarer til det årlige elforbrug i samtlige danske, privat husholdninger. Derudver er det også muligt at installere solvarmeanlæg, siger direktøren.

Solens gang indarbejdet

Undersøgelserne er baseret på laserscanninger af højdedata og bygningsomrids, som Danmark har stillet til rådighed i forbindelse med EU’s Open Data-initiativ. I alt er 1,86 mio. bygninger med et areal på mellem 45 og 500 kvm identificeret.

- I beregningerne er der taget højde for solindstrålingen samt solens placering i løbet af et år og den afledte effekt af skyggekastning fra tagkonstruktioner, nabobygninger, vegetation og landskab, siger Stephan Wilforth.

Formålet med det danske register er at skabe opmærksomhed omkring mulighederne for flere solcelleanlæg i Danmark.

Som nævnt er analysen lagt ind på et danmarkskort, hvor bygninger har farvekode efter egnethed til solcelleinstallationer.

Hvis man skal have de mere detaljerede data og muligheder for den enkelte bygning, skal der betales for dem.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141