Det synes så lille og spinkelt på det store hav, det stålrør som fartøjet Svanen natten i forvejen har hamret i havet.
Rørets navn er P16 og vi har sejlet 18 km i 40 minutter fra Grenå i retning af Anholt for at komme ud til det. Røret er 45,3 meter langt og vejer 308 tons. 308 tons stål. P16 blev hamret i som nr. 62 af de i alt 111 rør, der skal bære Danmarks nu største havmøllepark.