23948sdkhjf

Regeringen sætter ind mod lossepladser

Med finansloven har regeringen afsat 185,2 mio. kroner til at mindske udledningen af metangasser på nedlagte lossepladser
Nedlagte lossepladser udleder den kraftige drivhusgas metan.

Regeringen har derfor i forbindelse med finansloven afsat 185,2 mio. kroner frem mod 2017 til at etablere såkaldte biocovers, for at mindske udledningen af drivhusgasser.

Samlet set har regeringen i alt afsat 360 mio. kroner på forslaget til finanslov for 2015 til nye initiativer, der skal mindske udledningen af drivhusgasser og samtidig bidrage til vækst samt forbedre natur og miljø.

Forslagene omfatter foruden biocovers et helt nyt sekretariat for energibesparelser, der skal hjælpe med at gennemføre energibesparelser i virksomhederne.

Simon Stig-Gylling, miljøkonsulent i Dansk Byggeri, glæder sig over, at der med finansloven bliver afsat penge til at dæmme op for drivhusgasser.

- Det er fornuftigt at tage fat på at løse problemet ved kilden. Vi håber, det kommer til at skabe job i byggeriet - vi har i hvert fald medlemmer, der kan løse opgaven, siger han.

Biocovers er et biologisk filter og en dansk opfindelse. Det er docent Peter Kjeldsen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og hans forskningsgruppe, der har udviklet metoden, der reducerer udslippet fra lossepladser med op imod 90 procent.

Biocovers består af et biologisk aktivt lag, som gassen siver op igennem. Her blandes gassen med ilt fra luften og metan-ædende bakterier.

Forslagene, der udmønter sidste års grønne reserve, følger af Vækstpakke 2014, hvor der var enighed om at kompensere for klimaeffekten af tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089