Viborg skal hænge bedre sammen. Byplanforslaget "Banebyen en levende og bæredygtig bydel" er netop udpeget som vinder af Realdanias og Viborg Kommunes konkurrence om udviklingen af banearealerne og området syd for Viborg Station.
Det er Tegnestuen Vandkunsten, der i samarbejde med underrådgiverne RUM, Tyréns AB, Professor Claus Bech-Danielsen, Subturb, Lise Gamst og Sadolin & Albæk har udarbejdet vinderprojektet.