Der bliver nu for alvor sat fælles strøm til processerne i hele det offentlige byggeri.
Først kom der regler for anvendelsen af digitale værktøjer i det statslige byggeri. Snart gælder reglerne også store dele af byggeriet i kommuner og regioner samt det almene boligbyggeri.
Målet med de to nye såkaldte IKT-bekendtgørelser er at opnå en markant effektivisering af processerne samt højnelse af kvaliteten i hele det offentlige byggeri. Med bekendtgørelserne lægger Danmark sig endnu tættere op ad andre europæiske lande som eksempelvis England, Holland og Norge, når det gælder om at spænde den offentlige sektor for som lokomotiv i digitaliseringen af byggesektoren.