Regeringen vil lette regnskabsbyrderne
Antallet af oplysninger i små virksomheders årsregnskaber skal mindskes for at lette administrative byrder, mener regeringen. Revisorerne frygter tab af nyttig data om konkurrenter og kunder
Det fremgår af kataloget over kommende lovforslag, som regeringen sendte ud tirsdag i forbindelse med Folketingets åbning.
Lovforslaget, der vil blive fremsat af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), er et led i implementeringen af EU’s regnskabsdirektiv i dansk lovgivning.
Ud over en lempelse for de små virksomheder indeholder direktivet som noget nyt krav til rapportering om samfundsansvar, således at børsnotererede virksomheder og statslige aktieselskaber med over 500 ansatte skal rapportere om blandt andet miljømæssige og sociale forhold. Endvidere skal årsregnskabsloven tilpasses internationalt anerkendte regnskabsprincipper for at lette byrder for særligt internationalt orienterede virksomheder.
Kan ende som byrde
Men lemper man antallet af oplysninger i årsregnskabet, kan det risikere at ende som en byrde for virksomhederne, mener FSR – danske revisorer.
- EU’s regnskabsdirektiv giver mulighed for at fjerne værdifulde oplysningerne i de mindste selskabers regnskaber. Det kan virke tillokkende at finde lempelser efter denne grønthøstermetode. Men fjerner vi oplysninger fra regnskaberne uden hensyn til, hvilken værdi de skaber for virksomhedernes banker, kunder og leverandører, så risikerer vi, at det, der skal være en lempelse for den enkelte virksomhed, som helhed ender som øgede byrder og større risici ved at drive forretning, siger adm. direktør hos FSR – danske revisorer, Charlotte Jepsen.
EU’s regnskabsdirektiv er en opdatering af de eksisterende regnskabsregler. Direktivet giver mulighed for, hvis man implementerer det fuldt ud i dansk lov, at fjerne oplysninger fra størstedelen af de danske regnskaber. Især muligheden for at indføre et såkaldt mikroregime, hvor de mindste selskaber skal aflevere markant færre regnskabsoplysninger, bekymrer FSR – danske revisorer.
I forårets vækstpakke åbnede regeringen for, at alle skal have fri og gratis adgang til alle de mere end 200.000 danske selskabers årsregnskaber. De gratis regnskaber skal give virksomhederne bedre muligheder for at bruge regnskabsdata til at udvikle nye produkter, kigge potentielle kunder efter i sømmene via deres årsregnskab og undgå samarbejdspartnere, der ikke kan betale deres regninger.
- Danmark er et af de få lande, hvor vi faktisk har alle disse regnskabsdata samlet i et let tilgængeligt online-register. Derfor er det positivt, at regeringen vil gøre det gratis for virksomhederne at bruge disse data til at styrke konkurrenceevnen, undgå dårligere betalere eller finde nye kunder. Derfor er vores opfordring, at man grundigt overvejer både fordele og ulemper ved at skære i antallet af regnskabsoplysninger, når EU-reglerne implementeres i Danmark, siger Charlotte Jepsen.
Del af rutinerne
En medlemsundersøgelse foretaget af Dansk Erhverv i februar i år viser, at brugen af regnskaber og kreditoplysninger er udbredt. Blandt de 537 adspurgte virksomheder, svarede fire ud af ti, at de bruger oplysninger fra regnskaber og kreditinformation, mens hver femte afslår tilbud på baggrund af regnskab eller kreditinformationer.
Undersøgelsen viser også, at knap halvdelen af de adspurgte er helt eller overvejende enige i, at det vil skabe større usikkerhed for deres forretning, hvis der var færre oplysninger i regnskaberne, end der er i dag. Desuden vurderer knap to ud af tre virksomheder, at det ville blive vanskeligere for dem at få kredit eller lån i banker og lignende, hvis ikke de havde en revisor til at gennemgå deres regnskab.
Chefkonsulent i Håndværksrådet Lars Magnus Christensen er positiv over for lettelser i selv små byrder, men har umiddelbart svært ved at se, at lempelser i kravene til årsregnskab, får betydning for virksomhederne.
- Det at få revideret sit regnskab er for mange virksomheder en del af rutinerne. Erfaringer viser, at virksomheder, der før har fået lempet deres revisionspligt, møder kravet om et revideret regnskab andre steder - for eksempel i banken eller fra investorer. Så selv om staten lemper kravene, så vil mange virksomheder sikkert have de oplysninger med alligevel. Hvis man gerne vil lette byrderne i forhold til regnskab, så skal man se på, hvordan man reelt kan gøre det, siger han.
