23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Klima og energi satte dagsorden

Med blandt andet tre temaarrangementer var agendaen for Dansk Byggeris årsdag 2012 sat i går
Klima og energi var omdrejningspunkterne for Dansk Byggeris årsdag i går, hvor branchens interessenter var inviteret til networking og inspiration.

Dansk Byggeris adm. direktør, Lars Storr-Hansen, fremlagde organisationens nye energi- og klimapolitik. Han fremhævede tre store udfordringer for byggebranchen:

Ÿ Energioptimerede bygninger

Ÿ Klimatilpasning

Ÿ Et bæredygtigt byggeerhverv

Blandt andet understregede Lars Storr-Hansen, at 75 procent af den danske bygningsbestand er fra før 1979, hvilket betyder, at huse fra før 1979 er bygget uden energikrav.

- Der er derfor et stort energirenoveringspotentiale. Når mange af de gamle bygninger alligevel renoveres, er det oplagt også at energieffektivisere, pointerede Lars Storr-Hansen.

Han understregede også, at det ikke kun er den økonomiske krise, der ligger på lur. Klima- og energikrisen lurer i høj grad også, og den har en længere varighed.

Halter efter mål

Men bygge- og anlægsbranchen er klar til at arbejde for, at klima og energi i højere grad arbejdes ind i de politiske beslutninger.

- Vi tør – men tør politikerne? spurgte Lars Storr-Hansen og tilføjede:

- Staten havde et mål om at 10 procent af det samlede energiforbrug i offentlige bygninger skulle komme fra vedvarende energikilder allerede i 2010. De nåede kun tre procent. Og også kommunerne halter langt efter deres mål om at gennemføre energieftersyn af deres bygninger. Det er langt fra et mål, hvor det er uhyre vigtigt at vi alle løfter i flok, sagde Lars Storr-Hansen.

Dansk Byggeri har i sin nye klimapolitik fremlagt en lang række konkrete bud på, hvordan vi finder løsninger på de tre udfordringer.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125