Tæt på big bang i Rødovre

1,600 og 1,800 står der med neongrønne tal på den nederste af de 12 etager, som udgør det ene af de to højhuse, som på søndag eftermiddag forsvinder fra Rødovres skyline.

De to tal er skrevet på den rå beton i det totalt ribbede etagehus og angiver tid i sekunder. Fra detonatoren bliver trykket på, og første sprængning udløses på 12. etage, går der henholdsvis 1,8 og 1,6 sekund til de to sprængninger i midterste del af stueetagen udløses.

I alt 3,4 sekunder tager sprængningen af Ruskærhøjhuset, og det forvandles fra en blæret udsigt til en bunke af knust beton og bøjet jern. Derefter sker det samme for tvillingen Agerkær få hundrede meter derfra.

De få sekunder på søndag eftermiddag er kulminationen på fem års planlægning og otte måneders bearbejdning og miljøsanering af de to højhuse i Rødovre.

Så spændingen er stor hos nedrivningsfirmaet Brandis, der som hovedentreprenør har arbejdet med at forberede de udtjente højhuses endeligt. Og under Licitationens besøg få dage før sprængningen kan spændingen mærkes, men samtidig er der ingen nervøsitet at spore.

- Vi er klar, siger Lars Sørensen, der er Brandis’s projektleder.

- Det har været en lang og intens proces, hvor vi både har trukket på vores erfaring og har måttet lære nye teknikker blandt andet til PCB-rensning. Men det har været et fint forløb, og ikke så meget anderledes end andre større nedrivninger. Dog med en utraditionel afslutning, siger Lars Sørensen med et smil.

Han har været med til sprængninger før, men ikke i den kaliber.

Til selve sprængningen har Brandis da også måttet hyre et skotsk firma, Safedem, med stor erfaring og et CV på over 70 højhus-sprængninger.

Men det er ikke bare nedrivningsfolkene, der virker rolige.

Både ingeniør Solvejg Qvist fra rådgiverfirmaet Niras og projektchef Henrik K. Goldschmidt fra bygherrerådgiveren Kuben Management, ser afslappede ud, selv om det også er første gang, de har været med til en opgave af den slags.

Det er boligselskabet AAB, der har valgt at gennemføre den utraditionelle form for effektiv sanering, og Henrik K. Goldschmidt fra Kuben Management forklarer hvorfor.

- Når man ser på de to bygninger i dag, kan det være svært at se, at det dengang, de blev bygget, var "state of the art". Det var svaret på den tids behov for boliger, og det var en eftertragtet boligform, forklarer Henrik K. Goldschmidt.

Men 312 lejligheder alle på mellem 50 og 60 kvadratmeter er ikke længere sagen, og han fortæller, at det sammen med et akut renoveringsbehov var den væsentligste grund til beslutningen om at rive de to betongiganter ned.

- Der er mange myter i forbindelse med højhusene i Rødovre. Mange tror, at de er i fare for at falde sammen. Det er ikke sandt. De er som sådan stærke nok, men det er konstruktioner, der er dimensioneret til bristepunktet. Og det betyder, at en ny væsentlig ændring af lejlighederne kunne være svær at gennemføre, og det ville være en stor og dyr opgave eksempelvis at flytte vægge, og det var der behov for, hvis de skulle fremtidssikres. Så økonomisk var det mest rentabelt at rive dem ned, siger Henrik K. Goldschmidt.

Heller ikke rådgiveren Niras mener, at det er dårligt byggeri, men firmaets ingeniør på opgaven, Solvejg Qvist, har været professionelt udfordret, som det hedder, når hun sammen med Brandis har måttet bakse med mange af fortidens byggesynder i form af både asbest og PCB i de to bygninger.

- Vi har at gøre med over to næsten 60-årige bygninger. Og dengang var man et helt andet sted med hensyn til materialevalg, end man er i dag. Og derfor har det da været et stort arbejde rent miljømæssigt, men det har også været en meget lærerig proces, som er landet tilfredsstillende, siger Solvejg Qvist.

Resultatet af anstrengelser med blandt andet at fjerne PCB-holdig maling og asbest inden sprængningen på søndag bliver to bunker med knust beton, hvor af de 14.000 tons rester fra Agerkær kan genanvendes med det samme, og bliver det som kælderfyld på grunden, mens Ruskær på 12.000 tons indeholder mere PCB, og derfor skal køres væk til bearbejdning eller som deponi.

Men alt dette er sat i system, og nu ser alle parter frem til søndag, hvor forløsninger på mange timers arbejde kommer, når den skotske sprængningsekspert trykker på detonatoren engang efter kl. 12.