23948sdkhjf

Fredericia bliver dansk Venedig

Fredericia bliver Jyllands Venedig og en del huse hæves på pæle op i halvanden meters højde for at modstå oversvømmelser
Når den nye bydel ved Fredericia havn en dag bliver virkelighed, vil husene været bygget på pæle efter forbillede fra verdensberømte Venedig, mens vandtætte skotter skal sikre, at bydelen er sikret mod fremtidens monsterregn.

Og ikke nok med det. Arealudviklingsselskabet, FredericiaC P/S, arbejder faktisk flere hundrede år frem med klimasikring, som en del af det udviklingsarbejde, der skal omdanne et nedlagt industriområde langs havnen til en bydel af høj kvalitet.

Og det kan blive nødvendigt: DMI mener, at vandstandene vil stige mellem 40 0g 140 cm over de næste 100 år. Så det har byplanlæggerne lagt ind i overvejelserne.

Det nye bydelsareal ligger lavt og er derfor i risikozonen for oversvømmmelser. Så skal FredericiaC, som det er planen, åbne byen mod Lillebælt og respektere Fredericias unikke historie, er det vigtigt at imødegå fremtidige katastrofer.

- Vi lægger en til halvanden meter jord på det eksisterende areal øst for Gl. Havn. Det betyder, at arealet hæves med 2,5 meter over daglig vande i Lillebælt. Og det bliver enten overskudjord fra de kanaler, der skal graves, eller jord, vi henter udefra, siger teknisk direktør Holger Spangsberg til Fredericia Dagblad.

Kanaler hjælper til

Han siger også til avisen, at det er muligt at bygge husene på pæle, så man hæver stueplanet, og dermed også give mulighed for at parkere under boligerne.

De kanaler, der anlægges hjælper med at lede vandet og der vil samtidigt kunne lukkes effektivt af for regn til de underjordiske p-arealer, der også er på tegnebordet.

Det forventes, at det vil tage mellem 20 og 25 år, før hele området er færdigudbygget. Anlægsfasen strækker sig dermed over en længere periode, og de første dele af området vil være taget i brug, når de senere etaper udbygges.

Udviklingsplanen for FredericiaC er lige nu genstand for en såkaldt VVM-undersøgelse (vurdering af virkninger på miljøet, red.), og kommunen har afgjort, at der skal foretages en miljøvurdering af kommuneplantillægget, som udarbejdes sideløbende med udviklingsplanen for FredericiaC.

Formålet med VVM-redegørelsen - der har høringsfrist 31. oktober - er at belyse de miljømæssige følger af udviklingsplanen

I redegørelsen vurderes konsekvenserne af et fuldt udbygget FredericiaC, med de informationer, som er tilgængelige på dette tidlige tidspunkt.

Og det er der selvfølgelig en vis usikkerhed forbundet med, men de fleste er enige om, at en række potentielle miljøpåvirkninger er undgået eller reduceret.

Risikoen for, at der sker en stormflod på tre meter frem til år 2060 er dog lille, men hvis det sker, vil der været 403 potentielt truede ejendomme, skriver Fredericia Dagblad.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081