23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dong tester ny havvindmølle

Dong Energy skal for Siemens opføre mega-vindmøller i Storbritannien

Dong Energy har modtaget tilladelse til at teste to af næste generations offshore vindmøller på Gunfleet Sands 3 havmøllepark i det sydøstlige England.

Det er første gang, at Siemens 6 MW vindmølle vil blive testet offshore, og det er Dong Energy’s første demonstrationsprojekt i Storbritannien.

De to Siemens 6 MW-møller vil blive opført på Dong Energy’s demonstrationsprojekt Gunfleet Sands 3, der ligger cirka 8,5 km sydøst for byen Clacton on Sea.

Projektet udgør en vigtig del af Dong Energys vej til yderligere at industrialisere offshore vindindustrien og nedbringe prisen på energi fra møller på havet.

- Runde 3-projekterne i Storbritannien er på dybere vand og vil have en langt større kapacitet end de eksisterende vindmølleparker, ligesom møllernes kapacitet også vil øges. Dette demonstrationsprojekt flugter med Dong Energys ambitioner om at styre udviklingen i vindindustrien mod industrialisering og gøre offshore vindkraft endnu mere konkurrencedygtigt, siger Morten Buchgreitz, der er viceadministrerende direktør i Dong Energy Wind Power.

Konstruktionen af de to nye møller starter til maj og vil være installeret i november i år, og de vil blive nettilsluttet gennem et separat kabel.

Dong Energy vil gennem tests verificere vindmøllernes ydelse, pålidelighed og funktionalitet.

En prototype af 6 MW- møllen bliver også testet på onshore-testcentret i Høvsøre i Vestjylland.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093