Flere veje til uddannelse
Således er der 157 lærepladser i et halvt hundrede offentligt udbudte opgaver i det forgangne år, og det er ikke meget i forhold til, hvor meget det har optaget politikerne på Christiansborg.
Det ligger i kortene, at erhvervslivet i Danmark har en forpligtelse til at uddanne de unge, så der er folk at tage af, når efterspørgslen kommer igen. Det er ikke rimeligt, at de unge skal stå uden muligheder, når de skal tage stilling til deres fremtid.
Men den forpligtelse ligger mere hos erhvervslivet end den gør hos bygherren. Naturligvis bør bygherren - herunder også de offentlige, vælge seriøse samarbejdspartnere, som lever op til at der skal uddannes unge. Men det er vel retteligt virksomheden, der er bedst egnet og den nærmeste til at finde ud af, hvor mange man er i stand til at uddanne.
Derfor kan det virke konkurrenceforvridende, hvis det udelukkende er virksomheder med stor kapacitet til at uddanne unge, der vælges til en opgave. Og nu er det jo ikke sådan, at de offentlige budgetter bare er et tag-selv bord. Der skal være styr på pengene, og det kræver konkurrence.
Omvendt er det synd for de unge, at de skal uddannes på en skolepraktik. Det vil altid være den næstbedste løsning. De skal ud på byggepladserne, og kan man lave aftaler med entreprenørerne og andre aktører på byggepladserne er det også at foretrække frem for at sende dem i skole på en praktikordning. Men ligefrem at gøre det til et krav for at få arbejdet er at gå for langt.
Overordnet set skal der uddannes unge. Men de skal også have en meningsfyldt uddannelse, og det gælder også på byggepladserne. Hvis det er truckkørsel dagen lang så kan det næsten være det samme. Det skal være en kultur i virksomhederne, som sætter en ære i at uddanne unge til faget.
Derfor er det bedre med en gulerod end at banke virksomhederne oven i hovedet med krav for at få arbejdet.
