Millionerne sidder ikke løst mere
I en løbende proces under byggekrisen er Realdanias projektstyring blevet skærpet, hvor Realdania går tættere på projekterne i dag
Den Blå Planet og Københavns kommende Royal Arena – for at nævne nogle. Men heller ikke Realdania har ladet byggekrisen gå upåagtet hen. I en lang proces kulminerende med Pihl & Søns konkurs i den blødende august 2013 er styringen af Realdanias midler skærpet ved at gå tættere på projekterne, ligesom der er øget fokus på entreprenørmarkedet og alternative udbudsformer. Også selv om Realdania har råd, hvor andre ikke har.
Pengene sidder ganske enkelt ikke så løst, som da teenageren Realdania kom til verden i 2000, hvor RealDanmark A/S fusionerede med Danske Bank, og Foreningen RealDanmark blev til Realdania.
Det udløste 10,5 mia. kroner, som kun må bruges til almennyttige og velgørende formål. Nu er den samlede portefølje vokset til svimlende over 40 mia. kroner i investerings- og filantropiske projektporteføljer.
Realdania er derfor ikke stedet, hvor byggekrisen kradser mest. Men med konkurser og andre mere eller mindre uforudsigelige risici kan heller ikke den Joachim von And-lignende pengetank lade som ingenting, når også nybygningsaktiviteten faldt i første halvår 2014 med seks procent sammenlignet med første halvår 2013.
Løbende proces
Det evige spørgsmål "hvad nu hvis?" tager Realdania absolut højde for.
- Vi har haft en løbende proces med at professionalisere, siger Realdanias projektchef Lars Autrup, som har ansvar for en snes store projekter.
Mange projekter har indbygget en slags reservefond eller buffer, som kun bestyrelsen eller projektgruppen kan frigive. Det er ikke op til projektledelsen alene, og direktøren kan heller ikke bare komme krybende. Beslutningen skal op på højeste niveau. Reservefonden kan være på op til 10-15 procent.
- Vi er nødt til at arbejde sådan, når vi eksempelvis har at gøre med en kunstner som Olafur Eliassons værk Your Rainbow Panorama på Aros i Aarhus. Det er en helt anden risikoprofil end hos et fælleshus i en almen boligbebyggelse. Vi opbygger udbuddet afhængigt af projektets risikoprofil. I det nye multimediehus i Aarhus Havn var der en stor risiko i, at der skulle graves et hul ved vandet. Derfor blev udgravningen udbudt tidligt, så den risiko kunne afdækkes. Målet er 90 procent budgetsikkerhed, før arbejderne sættes i gang, fortæller Lars Autrup.
Realdanias større fokus på styring og organisering var undervejs før Pihls konkurs, så det var ikke en konsekvens af den. Men noget skete der.
- Umiddelbart efter Pihls konkurs gik vi sammen med Bygherreforeningen om rapporten "Store byggeprojekter i et vanskeligt dansk marked". Her er der fem anbefalinger, hvor den femte handler om at opruste bygherrernes kompetencer. Det er præcis, hvad Realdania gør i dag, fortæller Lars Autrup.
Dårlige idéer skydes ned
Realdania er tillige så privilegeret, at man kan bruge millioner på at skyde dårlige idéer ned.
- Vi kan tillade os at bruge eksempelvis tre millioner på at finde ud af om en ide holder. Det er en luksus, som er sværere for en borgmester, der vil få kritik for at undersøge projekter, som ikke bliver til noget, siger Lars Autrup.
