23948sdkhjf

Skrotspotteren spotter skrot

Boe Pickering fra Jammerbugt Kommune har i fem år med stor succes “spottet skrot"
Der står "Teknisk medarbejder" på visitkortet. I virkeligheden er han skrotspotter. Det har han været i nu fem år. Og med succes. Så skrotspotteren spotter videre. Der er stadig masser af skrot at spotte, og når det er spottet, skal der gøres noget ved det. Der skal rives ned.

- Der er ikke så mange af os. Der er vel i virkeligheden kun mig, der reagerer på "skrotspotter". Jeg ved, at der i enkelte andre kommuner er folk, der arbejder med samme område. Men jeg har ikke kendskab til andre, der har opgaven på fuld tid. Så jeg er nok Danmarks eneste rigtige skrotspotter, siger Boe Pickering.

Han har sit skrivebord i Teknik- og Miljøforvaltningen hos Jammerbugt Kommune i Pandrup i det nordjyske. I et område, der tidligere var skæmmet af ganske mange faldefærdige huse. I 2008 besluttede kommunen at gøre noget ved problemet. Mange af de dårligt vedligeholdte huse, der var beboede, var samtidig usunde for beboerne. Alle de faldefærdige huse skæmmede til gene for omgivelserne.

- Kommunen ville ansætte en medarbejder, der kendte området, som havde et byggeteknisk kendskab, og som kendte til køb og salg også ved tvangsauktioner. Jeg havde været ejendomsmægler siden 1987 og havde opereret her i området fra 1997. Så den var faktisk vanskelig for mig at komme udenom. Jeg søgte jobbet og blev ansat pr. 1. april 2009, fortæller Boe Pickering.

Pulje til nedrivning

Jammerbugt Kommune var i virkeligheden lidt forud for hovedparten af andre kommuner med skæmmende ejendomme. Boe Pickering blev ansat, før staten meldte sig med puljer til nedrivning. Så i stedet blev der puttet nogle byfornyelsesmidler i projektet, og Boe Pickering begyndte sine mange ture rundt i hele kommunen for at kigge efter emner til nedrivning.

- Da statens indsatspulje til nedrivning kom i 2010, fik vi 5,6 mio. kroner, som kommunen så selv skulle medfinansiere med 25 procent. I 2011 kom en ny pulje, som også skulle dække ind i 2012. Totalt med egenfinansiering havde vi nu 13,5 mio. kroner til at fjerne faldefærdige ejendomme. I 2013 fulgte så en pulje til landsbyfornyelse, hvor vi fik 5,3 mio. kroner, som kommunen skulle egenfinansiere med yderligere 40 procent, forklarer den nordjyske skrotspotter.

Blev til skrotspotter

Siden han rykkede ind i teknik- og miljøforvaltningen i 2009, har Boe Pickering været manden bag fjernelse af cirka 125 faldefærdige bygninger i Jammerbugt Kommune. Titlen "Teknisk medarbejder" blev forvandlet til "Skrotspotter", da han skulle forklare en lokal journalist om, hvad hans job egentlig gik ud på. "Nåh – jamen, så er du sådan en slags skrotspotter", sagde journalisten.

Det har han så været lige siden. Også i officielle referater fra blandt andet erhvervsarrangementer, som kommunen har holdt.

I det daglige opererer Boe Pickering med tre scenarier, når han spotter skrot.

- Det kan være, at ejeren af en ejendom selv kommer og spørger, om vi kan lave en frivillig aftale om nedrivning. Hvis jeg kan se en idé i at få fjernet den pågældende ejendom, laver vi så en aftale, hvor kommunen er behjælpelig, men hvor ejeren også selv bidrager i et vist omfang. Der bør være en egenbetaling for ejeren i en eller anden grad. Efterfølgende er det naturligvis ejeren, der fortsat ejer grunden og har mulighed for måske at bygge nyt eller sælge den.

- I andre tilfælde køber kommunen simpelthen ejendommen i fri handel og river den ned. Derefter er det kommunen, der ejer grunden og kan disponere over den.

- Endelig køber vi ejendomme til nedrivning på tvangsauktion. Efterfølgende står kommunen så også med en grund, som vi enten forsøger at sælge, eller måske laver aftale med en lokal borgerforening om at gøre til et pænt område. Det har vi gjort med succes flere steder, siger Boe Pickering.

Huse gjorde ejerne syge

- Jeg har satset på først at få fjernet de mest skæmmende ejendomme. Vi har jo mange turister på besøg her i området, og det er altså ikke den bedste velkomst, hvis de modtages af ruiner. Men også for de lokale betyder det naturligvis noget, at de faldefærdige bygninger kommer væk. I nogle tilfælde har vi fjernet ejendomme, fordi beboerne simpelthen blev syge af at bo i dem som følge af skimmelsvamp, fortæller skrotspotter Pickering.

- De fleste, vi er i dialog med, véd jo godt, at ejendommen bør fjernes. Men nogle har været i en ejendom så længe, at de intet skylder på den, og så vil de helst undgå udgiften til at skulle flytte ind i noget andet og bedre. Andre skylder så meget, at de simpelthen ikke kan komme derfra. Så er det godt, at vi har mulighed for at hjælpe med en løsning og samtidig få en ruin væk, siger Boe Pickering.

I 2014 og 2015 er det puljen til landsbyfornyelse, der finansierer den nordjyske oprydning. Dermed ligger det også i kortene, at der skal være tale om frivillige ordninger med ejerne af de ejendomme, der er spottet til nedrivning.

Bedst med samarbejde

- Vi kan ikke kondemnere ejendomme, når der er tale om landsbyfornyelse. Kondemnering er også ofte en besværlig proces, som kan tage lang tid. Derfor vil vi hellere lave et samarbejde med ejerne, så vi hurtigt kan komme videre i processen. Når de skæmmende bygninger er fjernet, skal grundene jo gerne sælges igen. I kriseårene solgte vi grunde for et par mio. kroner. Priserne for en grund varierer fra 5000 til 250.000 kroner, fortæller Boe Pickering.

Inden skrotspotteren kan sætte "Til salg"-skiltet ud, skal den faldefærdige bygning fjernes.

- Vi sætter hver enkelt ejendom i udbud for sig til nedriverne. Først screener vi naturligvis for PCB laver en beskrivelse af, hvordan byggeaffaldet skal håndteres. Og vi betaler ikke en krone for nedrivning, før vi har et affaldsskema, der kan godkendes. Det er primært lokale entreprenører, der byder ind på opgaverne. Under arbejdet kommer jeg så på uanmeldte besøg for at se, hvordan de griber sagen an, siger Boe Pickering.

Hele tiden nye emner

Indtil videre er det altså blevet til cirka 125 hak i hanebjælken for Jammerbugt Kommunes skrotspotter. Han har stadig cirka 60 ejendomme på sin oprindelige liste over emner til nedrivning. Og der kommer hele tiden nye til i takt med, at nogle huse har stået ubeboede i stadig længere tid. Men det er ikke et succeskriterium for Boe Pickering at få revet så meget som muligt ned rundt om i kommunen.

- Jeg har afvist omkring 80 huse, som ejere har meldt sig som interesseret i at få revet ned, men som jeg ikke har fundet faldefærdige eller skæmmende nok til at putte kommunens penge i. Der er også folk, der forsøger at spekulere lidt i at få kommunen til at tage udgiften til at fjerne gamle bygninger. Men sådan spiller klaveret altså ikke, fastslår Boe Pickering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.138