23948sdkhjf

Danske arkitekter skal udvikle mindested på Utøya

SLA er udvalgt til at opgaven om et nyt mindested på Utøya efter terrorangrebet den 22. juli 2011
Det bliver den danske landskabstegnestue SLA, der i et parallelopdrag sammen med tre norske arkitektkontorer skal udvikle det nye mindested for terrorangrebet på Utøya den 22. juli 2011.

SLA blev ud af 21 internationale ansøgere udvalgt til det prestigefyldte parallelopdrag om at skabe et værdigt, roligt og privat mindested for de døde, de overlevende og de efterladte.

I SLA er man glade og respektfulde overfor den kommende opgave:

- Med opgaven er det vores ambition at skabe et levende, reflekterende og eftertænksomt mindested for de unge mennesker, der mistede livet eller på anden måde blev berørt af terrorangrebet den 22. juli 2011. Vi synes, det skal være et mindested for ungdommen – af ungdommen. Derfor vil vi i parallelopdraget alliere os med Arkitektur- og Designhøgskolen i Oslo og udvikle mindestedet sammen med de studerende. Den norske ungdom oplevede jo tragedien på nærmeste hold. Så hvem ved bedre end de, hvor de vil tage sorgen hen?, siger Mette Skjold, adm. direktør i SLA.

Mindestedet på Utøya er ikke det eneste norske projekt i forbindelse med terrorangrebet 22. juli 2011, den danske tegnestue er involveret i. I maj vandt SLA sammen med Nordic Office of Architecture således den store opgave om at planlægge genopbygningen af Oslos centrale regeringsområde, der blev ødelagt af en bombe under angrebet.

- At vi er blevet involveret i to så vigtige projekter for den norske befolkning og stat er selvfølgelig et stort skulderklap for SLA, og det er vi meget stolte af. Med fast kontor i Oslo og vores 10-årige engagement i at udvikle de norske byer til at blive mere æstetiske og bæredygtige er det helt klart, at vi af nordmændene bliver set som en integreret og efterspurgt spiller på det norske marked, siger Mette Skjold.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096