23948sdkhjf

Globaliseringen giver uundværlig ny viden

Pihl-koncernen har flere danske medarbejdere i udlandet, end man har udenlandske timelønnede herhjemme
Pihl bliver ofte nævnt i negative vendinger, når det drejer sig om udenlandsk arbejdskraft, men det er en debat, som ifølge virksomhedens topledelse har adskillige flere nuancer, end der hidtil er udvekslet.

- 50 procent af vores omsætning ligger i udlandet, og vi har faktisk flere danske medarbejdere i gang i udlandet, end vi har udenlandske timelønnede i Danmark, forklarer Pihls adm. direktør fra i dag, Halldór P. Ragnarsson.

En anden nuance er Pihls aktuelle aktiviteter i Aarhus, hvor der blandt andet er polsk arbejdskraft på Navitas-projektet. Det skyldes ifølge Ragnarsson, at der lokalt ikke er betonkyndig arbejdskraft nok af dansk oprindelse.

- Vi har i det hele taget problemer med at finde danske betonstruktører; de er svære at støve op, og det skyldes formentlig, at struktørfaget er noget diffust, noterer han.

Vi kryber ikke i ly

Ifølge Søren Langvad med 62 års erfaring i Pihl-koncernen kan danske bygningsarbejdere og ingeniører lære noget overalt i verden.

- Vi kan bare se på de store danske rådgivere, som arbejder over hele kloden. Det er veluddannede, driftige folk, der ved noget om at bygge. Vi entreprenører skal ikke krybe i ly herhjemme, men stikke næsen frem og vove noget, siger Søren Langvad og peger på, at fysisk aktivitet uden for landets grænser jo giver mulighed for at udjævne de danske konjunkturudsving, der som bekendt rammer branchen med jævne mellemrum. Internationale opgaver har da også været medvirkende til at sikre Pihl en nogenlunde tilfredsstillende ordremængde gennem tiderne, og det er med til at sikre selskabet en god position på det danske marked.

- Aktuelt er vi blandt andet i fuldt sving med Nordhavnsvej og Industriens Hus i København, Navitas og Bestseller i Aarhus, og vi har mange dygtige folk, der er i stand til at håndtere disse store opgaver. Den position forventer vi at fastholde, så vi tager gerne flere store komplicerede opgaver ind, lyder det fra Halldór P. Ragnarsson.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094