23948sdkhjf

Byggenyt

REGION SYDDANMARK

KOLDING: Økonomiduvalget i Kolding Kommune har sagt god for en anlægsbevilling til bygningsopdatering af Dalby Skole.

Det drejer sig om 14 mio.kroner, der skal bruges til en tilbygning med følgende funktionaliteter: Fire klasselokaler og to grupperum til erstatning for lokaler i utidssvarende barakker. Fire toiletter, garderobe og indgang, billedkunstlokale, håndarbejdslokale, fælles personalerum med tilknyttede faciliteter, køkken/alrum og andet.

Samtidig har udvalget sagt god for en bevilling på 10 mio. kroner til bygningsopdatering af Vester Nebel Skole. Denne bevilling skal bruges på en udvidelse med tre nye klasselokaler, så skolen på længere sigt kan blive fuldt tosporet.

Desuden etableres der blandt andet også et nyt multiværksted. Indskoling og mellemtrin bindes sammen, så man her kan færdes indendørs, og der søges i den forbindelse etableret et skoletorv.

REGION NORDJYLLAND

AALBORG: Aalborg Byråd har vedtaget en lokalplan og et kommuneplantillæg for boliger og erhverv i Nyhavnsgade og Stormgade, Ø-gadekvarteret.

Kommuneplantillægget fastlægger ændringer for byggemulighederne i hele rammeområdet. Bebyggelsesprocenten ændres til 250.

Lokalplanen omfatter to ejendomme, der tilsammen har et areal på cirka 7.000 kvm. Ejendommene består primært af ubebyggede arealer, hvoraf en del benyttes til parkering ved Stormgade. Området har tidligere været anvendt som lager og oplagsplads for Nordkraft.

Lokalplanen udlægger området til boliger og miljøvenlige byerhverv, dog primært med boliger.

Formålet med lokalplanens bestemmelser er at sikre, at der bliver opført attraktive boliger i en ny bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet. Lokalplanens bestemmelser giver mulighed for opførelse af en bebyggelse på cirka 17.750 kvm med en bygningshøjde fra fem til syv etager.

THISTED: Thisted Byråd har sagt god for at fremlægge kommuneplantillæg nr. 12 og lokalplan 1-007 den sydlige del af Thisted Havn til offentlig høring.

Lokalplanforslaget bygger på et projektforslag, udarbejdet af en ekstern rådgiver for det sydlige havneområde.

Lokalplanen udlægger området til boligformål, parkering samt offentlige formål, herunder sejlklub. Planens formål er at fastholde områdets nuværende anvendelse som offentligt rekreativt område samtidig med, at området gives en tættere og mere bymæssig karakter.

Fortætningen af området består hovedsageligt af etagebolig-bebyggelse i blandede udformninger og som forskellige boligtyper til blandt andet seniorer, børnefamilier og enlige. Planen indeholder desuden bestemmelser om offentlig parkering, udvidelse af sejlklubben, offentlige rekreative arealer og stiforbindelser gennem området.

Lokalplanen giver mulighed for bebyggelse i op til fire etager og 18 meters højde, dog kun to etager og 8,5 meters højde langs Sydhavnsvej.

I området nær sejlklubben udlægger lokalplanen et byggefelt med mulighed for opførelse af en ny både- og mastehal.

REGION SJÆLLAND

VIG: Odsherred Kommune og Gjensidige Forsikring er egentlig nået til enighed om cirka 45 mio. kroner til genopførelse af en ny, tidssvarende hal i Vig. Nu har kommunen imidlertid bedt om at få endnu en rådgivende undersøgelse af den nedbrændte hal, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Når man når frem til at have aftalt den endelige forsikringssum, og byrådet - måske allerede i denne måned - har taget den endelige beslutning, kan nedrivning og bortkørsel af bygningsrester fra brandtomten begynde.

Det forventes, at Odsherred Byråd beslutter, at der skal opføres en ny fleksibel hal, og at svømmehallen skal renoveres.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125