I en gammel fabrikshal på Maglemølle ved Næstved sker der mærkelige ting: En gruppe entusiastiske folk er i gang med at bygge et hus, der mest af alt ligner et rumskib.
FabHouse, som huset hedder, er et bud på fremtidens hus.
Det er på mange måder et hus man lægger mærke til. FabHouse skal være et bæredygtigt hus og et hus, der demonstrerer, hvordan man kan bygge af genbrugsmaterialer og samtidig bruge avanceret teknologi, som for eksempel vinduer med indbyggede solceller.