23948sdkhjf

Nye klæder gør det ikke

Lars Løkke Rasmussen (V) har travlt - og måske for travlt med at komme tilbage i det politiske rampelys. I hvert fald er han så forhippet på at vise, at han kan lave aftaler, at han tilsyneladende er ligeglad med, hvad han aftaler.

Der er ikke noget at sige til, hvis Venstre-vælgerne nu brokker sig, for med sin nye aftale med regeringen, løber han faktisk fra de fleste af de løfter, han selv har givet.

Èn ting er en politisk virkelighed, hvor man må bøje sig efter hinanden, en anden ting er at svigte næsten fuldstændigt.

Det virker næsten som om, at Bjarne Corydon (S) har kunnet gøre med ham hvad han ville, bare Venstre kunne komme med i en aftale, så det på papiret ser ud som om, at Venstre-formanden igen fremstår som en handlekraftig politiker.

Og det er faktisk nøgleområder - og ikke mindst også for byggeriet, han har svigtet med. Boligjobordningen tages nu af bordet med Venstres accept, bundskatten hæves, hvilket Venstre også indtil for nogle timer siden var stærkt imod, og det værste er, at Venstre nu svigter sit landbrugsbagland ved ikke at kunne levere tilladelser til en ekstra million svin i Danmark. Det går også ud over staldbyggeriet, hvor mange landmænd havde håbet at kunne få lov til at udevide produktionen for bedre at kunne konkurrere.

Ser man på Vækstplanen som helhed, så er der da lyspunkter - også for bygge- og anlægssektoren, men det er som om, at det store livtag med ledigheden og det store skub for erhvervslivet er udeblevet.

Der er mange små punkter som er positive, såsom at administrative byrder skal fjernes, men det er helt rimeligt spørgsmål at stille, om der ikke bare er tale om sminket omfordeling. Det er nok på tide, at den borgerlige fløj finder mere sammen og markerer sig overfor en regering, som ganske vist gerne vil skabe vækst, men ønsker at gøre med med en stadigt voksende offentlig sektor.

Det er en farlig balancegang bare at tro på, at konjunkturerne vender af sig selv, og det er lidt den bane, som den nuværende regering er slået ind på.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094