23948sdkhjf

Betaling til tiden

Det er jo meget godt, at EU nu kommer med et nyt direktiv om betaling til tiden. Det er slemt med kredittiderne herhjemme i mange sammenhænge. Men det er intet at regne i forhold til Sydeuropa, hvor også det offentlige tager sig rigtig god tid - ofte helt op til et halvt år om at betale sine regninger.

Og det er hårdt for virksomhederne, der således skal agere bank for det offentlige.

Problemet eksisterer dog også herhjemme. Lange kredittider har specielt i disse tider stor negativ betydning for likviditeten i virksomhederne. En likviditet der er hårdt brug for til at finansiere de næste indkøb.

Men det er bare ikke første gang, at EU har vedtaget et direktiv på området, og det lader ikke til at have haft den store effekt. Det handler i nogen grad om opfølgning og sanktionsmuligheder. Det skal altså kunne mærkes, hvis man betaler for sent, eller helt bevidst trækker en betaling. Især det offentlige har en forpligtelse til at sørge for, at erhvervslivet kan komme videre. Her må man være dukse på området, og her ses der også i Danmark eksempler på, at det offentlige trækker tiden ud. Det er dog blevet bedre. Sammenligner vi os med de øvrige nordiske lande, så ligger vi på sidstepladsen, når det gælder om at betale regninger til tiden. Det gælder faktisk også private virksomheder, mens vi i international sammenhæng ligger ganske pænt.

Men det er tåbeligt, at der er forskellige betalingsfrister for det offentlige og for private virksomheder. Disse regler kan lige så godt være ens. Hvorfor skal det offentlige betale inden for 30 dage, når en privat virksomhed kan vente 60 dage.

Naturligvis er det rart at have en kredit på 60 dage, men det giver en forskel, når vi taler små og store virksomheder. En stor virksomhed kan således vente 60 dage med at betale en mindre virksomhed, og det gør de mindre virksomheder langt mere sårbare - ikke mindst også fordi banker i øjeblikket ikke er villige til at strække kreditten for de små virksomheder.

Dette forhold kan være konkurrencebegrænsende, fordi de mindre virksomheder ikke har råd til at indlade sig på for mange projekter ad gangen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125