23948sdkhjf

Rockwool-halvår som forventet

Rockwool kom ud af andet kvartal 2014 med en omsætning på 547,9 mio. euro samt et driftsresultat (EBITDA) på 84,5 mio. euro. Det var på linje med forventningerne blandt analytikerne, der på forhånd havde sigtet efter en omsætning på 546 mio. euro samt et EBITDA-resultat på 87 mio. euro ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.

På bundlinjen leverede Rockwool et resultat før og efter skat på henholdsvis 46,3 og 33,4 mio. euro mod analytikernes forventninger om et overskud på 48 mio. euro før skat og 34 mio. euro efter skat. I andet kvartal 2013 omsatte Rockwool for 494 mio. euro og leverede et driftsresultat (EBITDA) på 76 mio. euro. Resultatet før skat i andet kvartal 2013 blev 37 mio. euro, mens nettoresultatet var et overskud på 26 mio. euro.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094