Hvis du overvejer, om dit firma har brug for også at have autorisationen som kloakmester, så er det nu du skal slå til. På Teknologisk Institut i Taastrup starter i september måned vinterens kloakmesterkursus, der fører frem mod kloakmestereksamen, som holdes 1 gang om året. Næste gang er 30. april 2015.
Kurset på Teknologisk Institut er specielt udviklet til personer, der samtidig skal passe et arbejde, enten i en større virksomhed eller som lille selvstændig entreprenør. Du kan vælge mellem et aftenkursus, hvor du går på kursus mandag og torsdag kl. 16-19 eller et fredagskursus, hvor du går hver fredag fra kl. 8-15. På dette teorikursus gennemgås hele pensummet til kloakmestereksamen, og der regnes mange opgaver, så man er godt forberedt, når den teoretiske eksamen afvikles.