23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SYDDANMARK

PARK - ASSENS: Arena Assens og Assens FC indkalder på tirsdag den 26. august til møde med Den Blå Boldpark som eneste punkt på dagsordenen. Bag navnet gemmer sig planerne om at flytte Assens FC’s aktiviteter ned ved siden af arenaen, skriver Fyens Stiftstidende.

Arkitektfirmaet Mutopia har lavet en skitsemodel for området. Det er allerede lagt fast, hvad Assens FC har brug for af baner for at kunne betjene sine godt 400 medlemmer. Men hvad boldparken ellers skal indeholde er endnu ikke fastlagt.

Anslået regner man med, at boldparken vil koste omkring 16 mio. kroner at etablere. Den vil fylde 7,5 hektar og Assens FC skal bruge tre græsbaner, to kunstgræsbaner og fire five-a-side-baner, der også kan bruges til andet sport for eksempel tennis.

Anlægget har fået navnet Den Blå Boldpark på grund af den tætte nærhed til havet og byens marina

REGION MIDTJYLLAND

SKATERPARK - GALTEN: Landskabsarkitekt Anita Munch og skatebanedesigneren Rune Glifberg fra Glifberg & Lykke har lavet et bud på, hvordan der kan indrettes en skatepark på Bytoften i Galten. Skitsen er blevet modtaget med begejstring af initiativtagerne til skatebanen, fortæller Midtjyllands Avis.

Initiativtagerne håber, at skitsen kan få de store fonde gjort interesserede i at støtte projektet. Skanderborg Kommune har foreløbigt frigivet 450.000 kroner til projekteringen og har til hensigt at følge op med godt 1,5 mio. kroner efter krone til krone-princippet. Projektet ventes samlet at komme til at koste godt fire mio. kroner.

REGION SJÆLLAND

GADEKÆR - GAMMEL HAVDRUP: Solrød Kommune har i samarbejde med Gammel Havdrup Landsbylaug, Solrød renseanlæg, Gammel Havdrup Vandværk, og Gammel Havdrup Kirke søgt Naturstyrelsen om støtte til at lave et bæredygtigt gadekær i Gammel Havdrup.

Hvis pengene opnås hos Naturstyrelsen, skal der skabes en selvrensende tilstand i gadekæret.

Formålet med projektet er at forbedre forholdene i og ved gadekæret. Vandet skal se flot ud, og der skal skabes et større dyreliv ved gadekæret.

Gadekæret skal igen være et centralt mødested i landsbyen. Der skal opstilles borde og bænke, der skal etableres en informations tavle, og der skal laves en sti, som indbyder til, at man går en tur i området.

SANDFANG - NÆSTVED: Vandløbsmyndigheden i Næstved Kommune har udarbejdet projektforslag til etablering af sandfang i fire offentlige vandløb. Sandfangene foreslås etableret i henholdsvis Klinteby Vandløb, Torpe Kanal og Bjørnebækken. Indsigelser til projektforslagene skal være Næstved Kommune i hænde med udgangen af august.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11