Københavns store program "Sikre Skoleveje" er nu oppe på at lave skolevejsprojekter ved 55 af byens ca. 120 kommunale og private skoler foruden fire institutioner. Skolevejene får for eksempel bump og fodgængerstøttepunkter, så de bliver mere sikre og trygge.
- Vi har fuld fart på at forbedre skolevejene i København, så eleverne og deres forældre kan føle sig trygge og sikre i trafikken. Hvis vi vil have færre biler i byen, er det er vigtigt, at københavnerne allerede som børn lærer at bevæge sig gennem byen til fods og på cykel, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal.