Vi skal kæmpe os ind på de centrale baner
Dansk Landskabsarkitektforening har fået ny formand. Karen Sejr kommer til at stå i spidsen for en broget naturglad forening med over 700 medlemmer
- En af fremtidens store udfordringer bliver, hvordan vi indretter vores byer efter klimaforandringerne, med mere regn og varmere vejr, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Og her ligger der en stor kommunikationsopgave, som hun er klar til at tage op.
Karen Sejr har de sidste otte år arbejdet som kommunikationskonsulent ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. Landskabsarkitektuddannelsen er blevet suppleret med strategisk kommunikation ved Journalisthøjskolen i Aarhus, og i dag står hun for markedsføring af landskabsarkitektuddannelsen, pressearbejde og formidling af forskningsresultater.
Kort sagt, den nye formand er med til at sætte forskningen i spil og omsætte værdifuld viden til handling.
- Meget af den forskning, som jeg er med til at formidle, er trods teori meget praktisk anvendeligt og er bindeleddet mellem forskning og den mere brugbare praksis, siger hun.
- Min efteruddannelse i strategisk kommunikation har betydet meget, så jeg ikke bare kører på mavefornemmelse, men får en bedre fornemmelse for, hvem man henvender sig til, får defineret sine budskaber, og hvad man gerne vil ud med.
En stor rolle
Karen Sejr mener, at landskabsarkitekten har en stor rolle i fremtidens indretning af byrum, især de rum, der ligger mellem bygningerne.
- Vi bør aktivt arbejde med håndtering af regnvand, og hvordan vi opsamler, genbruger og holder på vandet i byerne. Her spiller vi en rolle, for vi er med til at designe rummene mellem bygningerne. Og her er det vigtigt, at vi samarbejder med arkitekter, ingeniører og byplanlæggere, og at det også bliver æstetisk, samtidigt med at det skal være funktionelt, siger hun.
Kæmpe om pladsen
- Det er godt, at store ingeniørvirksomheder inddrager både arkitekter og landskabsarkitekter, fordi de kan bidrage med de mere æstetiske løsninger og tænke i sammenhænge og ikke kun funktion. Desuden skal vi ud over formgivning også tænke i biologi, sociale sammenhænge, og inddrage naturens kredsløb og rytme, siger hun til Licitationen.
Hun glæder sig over, at uddannelsen kombinerer naturvidenskab med kreativitet og muligheden for at arbejde med sociale og samfundsmæssig forhold - for derigennem at forholde sig til det byggede miljø.
- Der er dog risiko for at blive betragtet som lillebror, der får lov at drysse persille på til sidst. Det er velkendt at landskabet står i risiko for at blive sparet væk ved store byggeprojekter. Der bliver skåret i udearealerne, og når træerne foran bygninger skal plantes, får de af og til for lidt plads.
Derfor skal vi kæmpe lidt for at komme på linjen med de andre rådgivende faggrupper, siger hun, og understreger, at netop landskabet omkring bygningerne bør tænkes ind fra starten: Hvor skal det ligge? Hvor stor bliver bygningskroppen? Ellers ender det med at drukne i praktiske detaljer som p-pladser og lignende.
Karen Sejr fortæller, at foreningen har indledt samarbejde med blandt Arkitektforeningen og Byplanlaboratoriet, med mulighed for at dyrke fælles interesser og sammen få spredt budskabet lidt mere effektivt. I forhold til medlemmerne vil hun fortsætte stilen med gå-hjem-møder, små kurser, foredrag, arrangementer og ekskursioner, hvor man inviteterer folk udefra til at fortælle om et bestemt emne for de 700 medlemmer.
Allerede ved studieåret 2008/09 blev optaget til landskabsarkitektuddannelsen øget fra 45 til 75, og i år ser det ud til at studiet må afvise flere ansøgere.
- Det er selvfølgelig ærgerligt for dem, men samtidig godt at vide, at vi har en attraktiv uddannelse, siger Karen Sejr.
Stærkt i hovedstaden
Hun konstaterer, at foreningen står stærkt i hovedstadsområdet, men at det er vigtigt, at det ikke kommer til at ligne københavneri eller en eksklusiv klub.
- Der sidder også landskabsarkitekter i kommunerne og i private virksomheder rundt om i landet, som skal have mulighed for at tage del i vores aktiviteter, understreger hun.
Hun fortæller desuden, at har man arbejdet som landskabsarkitekt i to år kan man - uanset baggrund eller uddannelse - søge ind i foreningen.
- For hvad er en rigtig landskabsarkitekt? Nogle styrer forvaltning af parker og naturområder, andre er projektledere og naturbeskyttelsesfolk, andre sidder på tegnestuer eller i andre virksomheder. Derfor er det vigtigt, at alle føler sig velkomne, siger formanden, der søger indflydelse og ansvar for sin branche, når det gælder udvikling af fremtidens klimastærke byer.
- Her spiller landskabet nemlig en afgørende rolle. Dels når det handler om at håndtere regnvand, og dels når det handler om at sikre byens "lunger" - træerne og parkerne, siger hun.
Vi skal kæmpe for ikke at blive lillebror, der kun får lov at drysse lidt persille på til sidst
Karen Sejr, ny formand for de danske landskabsarkitekter
