Kommuner har kæmpe forskelle i byggesagsgebyrer
Det er dyrere at få en byggetilladelse i Hovedstaden og på Sjælland, end det er i Syddanmark og Nordjylland. Det viser ny analyse fra Dansk Byggeri
Der er stor forskel på, hvad de enkelte kommuner tager i gebyr for at behandle en byggetilladelse. Det fremgår at en ny rapport fra Dansk Byggeri, der ser nærmere på kommunernes gebyrsatser i 2014.
I rapporten belyser Dansk Byggeri, at der i landets kommuner opkræves meget forskellige gebyrer for at sagsbehandle byggeprojekter, og at priserne kan variere flere hundrede tusinde kroner alt efter om man vil bygge i Assens eller på Frederiksberg.
En stor del af kommunerne har valgt at hæve gebyret, mens kun få kommuner har sænket det.
Samlet set har 43 kommuner hævet gebyret for byggesagsbehandling af enfamiliehuse, mens 28 kommuner har hævet gebyret for erhvervsbyggeri. Tilsvarende har fem kommuner sænket gebyret for enfamiliehuse, og ni for erhvervsbyggeri, fremgår det af analysen.
Gratis i Assens
I Assens Kommune var det en politisk beslutning at fjerne alle byggesagsgebyrer, fortæller borgmester, Søren Steen Andersen (V).
- Vi gjorde det for at motivere til, at der kommer gang i byggeriet. Det var der ikke sidste år, hvor vi kun solgte tre kommunale byggegrunde. Alene i januar og februar solgte vi betydeligt flere end hele sidste år. Det var en af de knapper, vi kunne trykke på, for at gøre os attraktive for tilflyttere og virksomheder. Samlet set har det kostet et provenu 1,6 mio., som vi fandt andre steder i budgettet, siger han.
I den dyre ende ligger København, der lige med undtagelse af gebyrer til enfamilieshuse er blandt de dyreste fem kommuner, når det gælder tilladelser til fabrikker, etageejendomme og landbrug.
- Som kommune kan man vælge at finansiere byggesager via skatten eller via brugerbetaling. Vi mener ikke, københavnerne skal betale for alle de mange byggesager, der er i København. Derfor har vi valgt at lade ansøgerne betale for det arbejde, kommunen laver for dem. Mange kommuner har valgt at lade skatteborgerne betale helt eller delvist for dette myndighedsområde, og derfor er byggesagsgebyret højere for den enkelte ansøger i København. En grund til, at sagsbehandlingen i København er dyrere end andre kommuner er desuden, at vi stiller store krav til kvaliteten af byggerier i forbindelse med vores lokalplaner om alt fra bæredygtigt byggeri til et godt byliv. Det gør byggesagerne lidt mere komplicerede og dermed dyrere, siger Lis Napstjert, centerchef i center for bygninger i Københavns Kommune.
På trods af gebyrstigningerne er den gennemsnitlige pris på en byggetilladelse faldet 4.812 kroner for erhvervsbyggeri og 145 kroner for et enfamiliehus, I kun fire kommuner har man valgt helt eller delvist at afskaffe byggesagsgebyrerne i 2014.
Regionale forskelle
Ser man på gebyrerne fordelt på regionerne viser analysen, at der er tydelige regionale forskelle.
Kommunerne i Region Hovedstaden og i Region Sjælland er generelt set de dyreste steder at få en byggetilladelse. I Region Hovedstaden og på Sjælland koster en byggetilladelse for et standard enfamiliehus over dobbelt så meget som i Nordjylland, og ønsker man tilladelse til at opføre et erhvervsbyggeri i Hovedstaden, så koster det i gennemsnit 212.000 kroner at få en byggetilladelse til en 5.000 kvm fabriksbygning, mens prisen på samme byggetilladelse i Syddanmark og Nordjylland gennemsnitlig er omkring 55.500 kroner.
- Der er markant stor forskel på den erhvervspolitik, der bliver ført i kommunerne. Særligt i forhold til byggesagsgebyret springer det i øjnene, at prisen er så markant forskellig for identiske byggesager. Det viser, at mange kommuner har et enormt effektiviseringspotentiale, Sagsbehandling af byggesager må gerne koste. Men hvis en kommune hævder, at det koster 825.000 kroner at sagsbehandle en byggetilladelse til en fabriksbygning, så har kommunen et alvorligt produktivitetsproblem. Det svarer jo til, at mindst en medarbejder ikke laver andet i et helt år end at sagsbehandle den ene sag, siger adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen.
