Grønne ambitioner mod kontante barrierer
Det står lysende klart ovenpå årsmødet i Dansk Byggeri forleden, hvor CPH Conference i DGI-byen i København dannede ramme om lanceringen af "Byggeerhvervets bidrag til et CO2-neutralt Danmark". Det efterlader nemlig ingen tvivl om, at bygge- og anlægssektoren i Danmark har masser af gode bud på, hvordan der for alvor kan tages livtag med de nævnte udfordringer med kontante konstruktive metoder.
Netop konstruktivt er der talrige muligheder på vejen mod fossilfri energiproduktion og -bygningsdrift, for det er noget, der rent fysisk sagtens kan lade sig gøre allerede i dag. Det forudsætter bare, at der er kunder nok i butikken, som er parat til at erlægge det beløb i aflad, som det koster at agere klima-, miljø- og energimæssigt korrekt.
Og pengene hænger desværre ikke lige så tæt og lavt på træerne, som de politisk korrekte løsninger, for her løber de forskellige interesser panden mod muren - eller nærmere mod en række lovgivningsmæssige barrierer og miljømæssige modsætninger.
Det er disse barrierer, som vores velmenende politikere bliver nødt til at tage betydeligt mere håndfast greb om, hvis ikke de mange korrekte grønne løsninger, som alle er så enige om, skal lide tørkedøden.
Landets kommuner og deres forsyningsaktieselskaber har massevis af miljøløsninger liggende i skufferne, men blandt andet på grund af tvivl om den såkaldte takstfinansiering tøver man mange steder med at sætte gang i fysiske miljøforanstaltninger. Her er det både lovgivning og tvivl om forbrugernes betalingsevner, der står som barrierer for den grønne udvikling. Finanskrisen slår Klimakrisen på den korte bane, men næppe på den lange.
Med en klima-, energi- og bygningsminister, der har strålende meriter i bagagen fra en grøn tænketank og en miljøminister, der har personlige bånd til en af vore tidligste grønne pionerer i embedet, er de politiske forudsætninger for en grøn dansk fremtid klart til stede, men alle gode viljer får ingen gang på jorden, hvis ikke der også anvises og tilvejebringes finansieringskilder.
Den finansielle side af sagen udgør i sig selv en barriere for klimamæssigt korrekt adfærd, og det gælder både private og offentlige bygningsejere, og det kræver i næste fase, at både skatteministeren og finansministeren kommer på banen.
