Byggenyt
For at gøre plads til Fakta på hjørnet af Aggersundvej og Jernbanegade skal 3F-bygningen, den gamle ledvogterbolig samt en mindre udlejningsejendom jævnes med jorden.
Breinholt A/S har erhvervet sig bygningerne og jorden fra henholdsvis en privat ejendomsindehaver, 3F samt Jammerbugt Kommune. Firmaet skal stå for både nedrivning af ejendommene og opførelse af det nye byggeri. Når det står klar, skal Fakta leje sig ind i lokalerne.
Inden projektet kan føres ud i livet skal byggetilladelsen dog først på plads. Det ventes at ske i løbet af sommeren.
Region Sjælland
NYKØBING falster: Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune har vedtaget lokalplan 169 endeligt. Det er den lokalplan, der gør byggeriet af den nye byskole Sophieskolen på Poul Martin Møllersvej i bydelen Nørrebro i Nykøbing Falster mulig.
Skolen skal fungere som en tre-sporet skole fra 0-9 klasse med tilknyttet 10. klasse. På længere sigt kan skolen udvides til fem spor, såfremt dette måtte blive nødvendigt.
Byggeriet skal udover skole også kunne anvendes til en række fritidsaktiviteter, udenfor skolens normale åbningstid. Området har tidligere været anvendt til institutionsformål.
En del af bygningerne vil blive revet ned for at gøre plads til det nye skolebyggeri. Der skal også en byrådsgodkendelse i hus, inden planerne kan føres ud i livet.