EU skal ikke indføre fuldt kædeansvar
Der er ingen grund til at pive over østarbejdernes lave lønninger - det er sundt for konkurrencen, mener konservativ EU-kandidat. Nej, underbetaling og udnyttelse af arbejdskraft er uacceptabelt, argumenterer Venstres spidskandidat
De er begge kandidater til Europaparlamentet, men vil bruge deres indflydelse forskelligt, hvis de kommer ind.
Er der nok, der sætter sit kryds ved liste C, vil ingeniøren fra Aalborg bruge sin indflydelse til at kæmpe for, at byggebranchen i fremtiden får bedre konkurrencevilkår og mindre konkurrenceforvridning, mens Venstres spidskandidat vil arbejde for, at energieffektiviseringer bliver en del af EU’s klimamål.
Licitationen - Byggeriets Dagblad runder hermed sin interviewserie af med to borgerlige EU-kandidater med forskellige dagsordener.
Såfremt du bliver valgt til Europaparlamentet, er der så noget, du vil gøre for den danske byggebranche?
Thiessen: Jeg vil gøre mit for, at byggebranchen får de bedste muligheder for at konkurrere på hele det europæiske marked. Om branchen slipper godt fra det, er op til den selv. Det skal ske ved lige og gennemsigtige konkurrencevilkår, når der bliver lavet udbud, så man slipper for skjult protektionisme i form af usaglige kontraktvilkår.
Tørnæs: Europaparlamentet har vedtaget ambitiøse men realistiske mål for energieffektivisering. Desværre kan Kommissionen ikke følge med Europaparlamentets ambitioner på dette område. Når danskerne forhåbentlig har vist mig deres tillid den 25. maj vil jeg arbejde for, at Europaparlamentets mål for energieffektiviseringer bliver en del af EU’s 2030 klimamål. Energieffektiviseringer er en afgørende del af den grønne omstilling, og vi har i Danmark og særligt i den danske byggebranche stærke kompetencer på dette område, som andre EU-lande sagtens kan lære af. En stærk dagsorden inden for energieffektiviseringer vil skabe vækst og arbejdspladser i hele EU og være til stor gavn for den danske byggebranche.
Er social dumping et europæisk anliggende, som skal løses i europæisk sammenhæng?
Thiessen: Under ingen omstændigheder. Jeg anerkender slet ikke det her besynderlige begreb social dumping. Jeg synes, det er et tåbeligt begreb, der er opfundet af folk, der vil forsøge, at unddrage sig den konkurrence, som alle andre må finde sig i. Det er fuldstændig forkert set. Det er simpelthen konkurrenceforvridende, at vi ikke længere må konkurrere på løn, og det vil aldrig nogensinde få min stemme.
Tørnæs: Social dumping, underbetaling og udnyttelse af arbejdskraft er uacceptabelt. Det siger sig selv. Når vi ser de rigtig slemme eksempler på social dumping, så er loven ofte blevet brudt – for eksempel ved at medarbejdere bliver frataget deres ret til at organisere sig, eller en arbejdsgiver har ikke den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Ulovligheder er uacceptabelt, det siger sig selv, og derfor mener jeg, at vi skal styrke kontrollen og myndighedsindsatsen.
Bør der indføres kædeansvar i hele EU? Thiessen: Nej. Jeg mener, at kædeansvar er præcis det samme trick som social dumping, hvor man forsøger at unddrage sig priskonkurrence. Det kan man ikke. Det eneste man opnår er, at det kortslutter det pres, der altid bør være på virksomheder om at blive dygtigere og billigere til at løse deres opgaver. Det sætter grundlæggende produktiviteten fuldstændig i bakgear, hvis vi laver den slags stunts. Det er fra socialdemokraternes side blevet fremlagt som om, at det er en lovmæssighed, at man har overenskomster. Det er forkert. Overenskomster er noget man tilkæmper sig, når man har den organisatoriske styrke til det.
Tørnæs: Nej. Det mener jeg bestemt ikke. Jeg er nervøs for, at særligt de små og mellemstore virksomheder ikke vil tage ordrer, da de økonomiske risici for en lille virksomhed vil være enorme. Samtidig mener jeg jo grundlæggende, at underbetaling og udnyttelse skal bekæmpes hårdt, så jeg vil hellere investere i mere kontrol, så vi sikrer reglerne bliver overholdt end at lave nye regler.
Har østudvidelsen gavnet den danske byggebranche, mener du?
Thiessen: Helt afgjort. Der er blevet tilgængelighed til en masse dygtige og engagerede håndværkere, som er villige til at give den en skalle og sikre, at byggeri i Danmark kan være konkurrencedygtigt. Byggeriet har i forhold til produktivitetsudviklingen været et erhverv, der har stået meget stille i forhold til, hvad vi har set i industrien.
Tørnæs: Østudvidelsen har grundlæggende været et gode for Danmark. Økonomisk set er alle landene blevet rigere af østudvidelsen. Både Danmark, de Østeuropæiske lande og resten af EU. Det er godt – også for byggebranchen. Det står dog også klart, at der også er kommet nogle nye udfordringer som vi må adressere og løse fremadrettet i Danmark såvel som i EU. Det er jeg sikker på vil lykkes.
Skal og kan EU bekæmpe arbejdsløsheden i Europa?
Thiessen: Nej, jeg mener EU bør koncentrere sig om, at give de bedst mulige vækstbetingelser for virksomheder i Europa. Men i forhold til indgreb på arbejdsmarkedet, der skal EU holde fingrene fuldstændig og absolut væk. Vi kan se på de sydeuropæiske arbejdsmarkeder, hvor galt det går, når statsmagten giver sig til at blande sig i arbejdsmarkedet og lovgive omkring mindstelønnen og opsigelser. Vi har en ledighed i Danmark på omkring fire-fem procent nu og et meget højt lønniveau. I Sydeuropa har de en ledighed på 20-25 procent og et meget lavt lønniveau. Jeg synes, det er ret tydelig, hvilken model, der er rigtig her. Vi har i 115 år haft succes med en model, hvor parterne selv aftaler sig frem til de her ting. Den skal vi bevare for alt i verden.
Tørnæs: Jeg er ikke i tvivl om, at EU spiller en rolle for at bekæmpe den nationale arbejdsløshed rundt om i Europa. EU har skabt vækst, velstand og en masse arbejdspladser i Danmark. Vi skal udvide og udvikle det indre marked, så vi i fremtiden kan skabe mere vækst og flere arbejdspladser i Danmark og i resten af EU. Virksomheder tænker meget ens, ligegyldigt om de er fra Sverige eller Spanien, og det handler om at skabe nogle gode vilkår, der gør os konkurrencedygtige over for landene i EU, men også resten af verden. Det kan man eksempelvis gøre ved at fjerne bureaukrati, udvikle det indre marked eller ved at lave frihandelsaftaler mellem EU og andre lande som for eksempel USA og Japan.
Skal Danmark af med sine fire forbehold?
Thiessen: Nogle af dem. Jeg vil gerne af med forsvarsforbeholdet. Det giver ikke mening og har forhindret os i at være med i nogle humanitæroperationer, hvor vi godt kunne have deltaget. Vi skal også have ændret retsforbeholdet, så vi kan være med i et europæisk politisamarbejde. Med hensyn til Euroen, så har jeg ikke travlt med det projekt, som i nogen grad er blevet ødelagt af, at man optog nogle alt for svage medlemmer i Euroen. Det er vi ikke færdige med at reparere på. Så indtil den konstruktion kommer til at se sund ud, blander vi os uden om. Vi kan godt klare os selv. Vi har en åben, stærk og transparent økonomi.
Tørnæs: Ja – på sigt skal vi af med de fire forbehold. Akut er der dog behov for at vi fjerner retsforbeholdet, der forhindrer, at vi fortsat kan være med i det europæiske politisamarbejde, som er en meget vigtig medspiller i kampen mod den kriminalitet, som vi især ser fra Østeuropa. Vi vil gerne erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, så vi kan være med i politisamarbejdet, men kan bevare kontrollen med vores flygtninge- og indvandrerpolitik – sådan en model har Storbritannien også.
