Der er ikke tvivl om, at vi i Danmark har et afslappet, yderst verdsligt forhold til vores kirkegårde. I de større byer fungerer de ja, underligt nok som levende byrum, hvori alverdens aktiviteter udspiller sig. På vores kirkegårde blander de levende sig på umærkelig vis med de døde.
Resultatet er, som det er tilfældet med Assistens Kirkegård i hjertet af Nørrebro, at vores kirkegårde fungerer som åndehuller, hvor vores nationale frisind gør det muligt for bylivet at udspille sig i samme område, som lægger jord til vores endelige hvileplads.