23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Aarsleff udfører kæmpe biogasanlæg

Nordeuropas største biogasanlæg skal ligge ved Tønder

Anlægsentreprenøren Per Aarsleff A/S står foran en opgave af de større, efter Aarsleff har indgået aftale på udførelse af Nordeuropas største biogasanlæg, som skal opføres ved Tønder.

Kontraktsummen på Tønder-anlægget er på cirka 300 mio. kroner og indeholder option på udførelse af et tilsvarende anlæg i Aabenraa. Den samlede kontraktsum for de to anlæg er på cirka 600 mio. kroner.

Det oplyser Aarsleff i en fondsbørsmeddelelse.

Kontrakten skal udføres i totalentreprise for Envo Biogas Tønder A/S og omfatter et samlet anlæg opført på et 12 hektar stort areal. Projektet indledes med en projekteringsfase, som forventes efterfulgt af en egentlig kontrakt vedrørende udførelse.

- Vi glæder os til samarbejdet med Aarsleff og har intentioner om at opføre det hidtil smukkeste og mest bæredygtige biogasanlæg, udtaler Envos adm. direktør Bo Asmussen i fondsbørsmeddelelsen.

Afsluttes på 22 måneder

Per Aarsleff A/S skal udfører jord-, anlægs- og betonarbejder, mens den samlede teknikentreprise, bestående af el, rørarbejde og procesanlæg, skal udføres af datterselskabet Wicotec Kirkebjerg A/S. Selve procesteknologien leveres af den tyske samarbejdspartner LimnoSun GmbH.

Arbejdet i Tønder begynder nu og forventes afsluttet efter 22 måneder. Optionen i Aabenraa er planlagt med en forskudt byggestart på seks måneder.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.12|