Byggeriet er klar
Der er immervæk et stykke fra krisesituationen for blot et år eller to tilbage og til dén situation. Det gik ganske vist hurtigt, da krisen ramte i 2007-08 - men så hurtigt går det næppe den anden vej.
Det vil tage år at få opbygget et momentum, der er lige så kraftigt eller bare i nærheden af det, vi havde før krisen satte ind, og det er ikke engang rigtigt ønskværdigt.
Omvendt skal man ikke alarmere, før det er nødvendigt. For som det er blevet bemærket her i spalterne før, så er det først nu, at virksomhederne er begyndt at tjene lidt penge igen, og det er altså en forudsætning for, at alt andet kan ske i et land og en verden, hvor det er tilnærmelsesvis frie markedskræfter, der er på spil.
Det gør bestemt ikke noget at tingene løber lidt stærkere. Det giver en bedre balance i samfundet, men som vi også har skrevet før, så mangler vi endnu at se det private byggeri komme med på vognen. Som det er lige nu, er det næsten udelukkende det offentlige, der holder for med investeringer. Der, hvor det for alvor giver noget, er når det private erhvervsliv begynder at skæppe i kassen med skatteprovenu og færre ledige.
Vi har fortsat et efterslæb med de mindre og mellemstore virksomheder, som har svært ved at komme med i de store udbud, som er tilrettelagt således, at kun de store kan være med. Det handler reelt om at tilrettelægge udbuddene, så man tilgodeser flere lag i bygge- og anlægssektoren. På den måde får man mere konkurrence og bedre priser på byggerierne, og samtidig gavner man den del af sektoren, blandt andet i provinsen, der fortsat mangler arbejde. Når man så samtidigt kombinerer det med private samarbejder virksomhederne imellem, så de bliver store nok til at være med i grupper eller konsortier, og spillereglerne følges, ja så kan meget lade sig gøre - også inden for rammerne.
