23948sdkhjf

Eksamen i en campingvogn

De studerende på HTX-uddannelsen i Skjern valgte nogle utraditionelle tilgange til deres eksamensprojekter i sidste uge
Der er mange måder at lave eksamensprojekter i teknikfag til studentereksamen på. Det kunne man opleve på Gymnasiet HTX Skjern i sidste uge.

Eksempelvis boede 3g’erne Kasper Hindø, Lucas Brasen og Jesper Kviesgaard hele ugen på gymnasiet i en campingvogn.

Den var opstillet lige ved siden af deres eksamensprojekt, hvor de i praksis demonstrerer, hvad de har lært om energi og byggeri.

- Vi rullede ind med campingvognen søndag kl. 19.00 og var mandag morgen som de første i gang med at støbe fundamentet til modellen af vores lavenergihus med solceller på taget og jordvarme. Vi kører campingvognen hjem igen fredag (i sidste uge, red.), når eksamensprojektet er færdigt, fortæller de.

De tre HTX-studerende sov i campingvognen hver nat og forlod kun gymnasiet for at passe deres fritidsjob. Og det har store fordele at koncentrere sig så meget om opgaven, fortæller de.

- For eksempel var vi klar til at støbe fundamentet allerede mandag morgen. Og vi snakker sammen ved morgenmaden, hvad vi skal nå den dag og kan bedre disponere vores tid, end hvis vi boede hver for sig hjemme. Vi får virkelig diskuteret det hele grundigt. Det har virkelig gavnet projektet, at vi bor sammen i campingvognen. Vi griller også om aftenen og nogle af de andre kommer forbi og griller sammen med os. Det virkelig hyggeligt og en rigtig god måde at lave eksamensprojekt på, siger de tre studerende samstemmende.

På fabrik

Helene Enevoldsen, Shivaanu Uthayakumar og Rikke Green valgte ikke at bo på Gymnasiet HTX Skjern døgnet rundt.

I stedet "flyttede" de deres eksamensprojekt til Silkeborg en hel dag, hvor de samarbejdede med firmaet med betonelementfabrikken Expan og erhvervede stor viden om letbeton.

- Vi besluttede, at det bærende element i muren i vores model skulle fremstilles i letbeton. Og det ville Expan meget gerne være behjælpelige med. Så vi kørte derop med en trailerog producerede selv letbeton-elementet med hjælp og vejledning fra en meget venlig medarbejder. Hver gang, vi var i tvivl om noget, så viste han os rundt mellem fabrikkens elementer, som var færdige og klar til at sende ud til rigtige byggerier. Det var meget lærerigt. Vi fik et fantastisk godt indblik i, hvordan man laver mure og skillevægge af letbeton og sætter dem sammen, siger Helene Enevoldsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129