I modsætning til nabolandene har Danmark ikke en decideret uddannelse i lysdesign. Det kan koste dyrt på flere områder, skriver fagbladet Elektrikeren.
Der bliver lavet alt for meget dårlig belysning i Danmark. Vi ville få meget mere for pengene, hvis der var uddannede folk, der tog sig af det. Der er en voldsom stigning i interessen fra både private bygherrer og kommuner. Men for eksempel i kommunerne har kun meget få forstand på belysning, og her er der millioninvesteringer i disse år, siger Allan Ruberg.
AnnonceHan er leder af nordens største belysningsrådgivningsfirma ÅF Lighting. Virksomheden har netop vundet belysningsopgaverne i forbindelse med Femern-forbindelsen, Slussen i Stockholm og en ny belysningsplan for det centrale Oslo.
Annonce Det kræver mange kvalificerede medarbejdere. Men det er et problem at finde folk med de rigtige kompetencer, siger Allan Ruberg.
Annonce