Der kommer næsten lige så meget spildevand fra toilet og afløb i et sommerhus, som fra et almindeligt parcelhus. Derfor er kloakering af sommerhusområder vigtigt, hvis man vil forureningen af vores have, søer og vandløb effektivt til livs. Men kloakering af sommerhusområder mangler helt som et selvstændigt indsatsområde i de nye vandplaner, og det undrer Danske Anlægsentreprenører
De danske have, fjorde, søer, åer og vandløb skal være renere. Derfor har regeringen udarbejdet en overordnet vandplan for indsatsen over de næste 20 år. Vandplanen består af 23 lokale vandplaner, der opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i de respektive områders søer, kystvande og grundvand.
- Men kloakering er ikke et specifikt indsatsområde i planerne, og man må derfor spørge, om ikke planerne reelt hviler på en mangelfuld strategi, siger branchedirektør Niels Nielsen, Danske Anlægsentreprenører, som er et branchefællesskab under Dansk Byggeri.